Drømmen trækker
Skrevet af Pia Bruun, fre, 20/07/2018 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Antallet af desperate immigranter fra Vestafrika er på det nærmeste eksploderet.
I løbet af årets første halvår er der kommet flere indvandrere til Spanien end i 2015 og 2016 tilsammen.
Det fremgår af nye tal fra Den Internationale Organisation for Migration.
Antallet af bådflygtninge, der i perioden fra januar til juli krydsede Middelhavet mellem Marokko og Den Iberiske Halvø er nu oppe på 70 procent i forhold til det samlede antal året før.
I alt er der i løbet af årets første seks måneder kommet 15.626 indvandrere til de spanske kyster mod 6.513 året før.
I løbet af hele 2017 var det samlede antal 22.108.
Årsagen til stigningen menes at være, at indvandrerne tager den korteste vej fra deres hjemlande. Det har lagt øget pres på ruterne over den vestlige del af Middelhavet for de indbyggere, der kommer fra lande i den vestlige del af Afrika som Elfenbenskysten, Senegal, Guinea og Gambia.
Så mens indvandrere fra Tunesien, Algeriet, Egypten og Libyen vælger ruten til over den centrale del af Middelhavet, vælger immigranter fra Vestafrika den vestlige rute som samtidig er den korteste mellem Marokko og Spanien.
Naturligvis kan vi ikke bare åbne grænserne, men hvad gør man, når politik bliver til dødelig virkelighed. Læs med i klummen i morgen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.