Droner overvåger strande
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 08/08/2016 - 10:32
Samfund og Politik
SAMFUND: Spaniens sikkerhedstjeneste ønsker øget sikkerhed på Middelhavskysten, derfor patruljerer bevæbnede betjente kysten og får hjælp fra luften.
I kølvandet på terrorangrebene i Frankrig og Tyskland, opruster Spanien sikkerheden.
Det gælder især Middelhavskysten, som er velbesøgt af turister.
Efter uroligheder i Tyrkiet, Frankrig og sidste år i Tunesien, som er populære turistmål, vælger mange at rejse et nyt sted hen.
Det skriver Elpais.es
Vamos a Españia
Her kommer Spanien ind i billedet. Mange turister har nemlig valgt at bestille ferie til Spanien i stedet, og især Catalonien er hyppigt besøgt.
Tal viser, at over 18 millioner turister besøgte Spanien i de første fire måneder af 2016.
Det er en stigning på 13 procent i forhold til sidste år.
I juni udsendte det amerikanske udenrigsministerium en rejseadvarsel, der advarer amerikanere om, at der er forhøjet risiko for terrorangreb i Europa.
Det store antal turister, der besøger Europa i sommermåneder udgør et større mål for terrorister, som planlægger angreb på offentlige steder, lyder advarslen.
Maskinpistoler, geværer og droner
Cataloniens regionale regering er klar over faren, og hvilken betydning det kan have på Spaniens turisme.
Derfor er der blevet indsat et stort antal af regionale Mossos d’Esquadra politibetjente.
Betjentene er blevet udstyret med maskinpistoler og geværer, og man kan se dem frekventere turistområder som Roses and Lloret de Mar.
Her vil de patruljere kysten og kontrollere adgangen til strandene.
I Benidorm, et af mest populære resorts i Spanien, har man som de første i landet sat droner ind.
Dronerne svæver over kysten og holder hovedsageligt et vågent øje med svømmere i problemer og røg, der kunne tyde på skovbrand.
Men dronerne kan også bruges til at opdage f.eks. angreb.
Spanien slog sidste år sin rekord i antallet af internationale gæster. De modtog nemlig 68 millioner turister, hvoraf 1,5 millioner var fra USA.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.