Dusør: Har du set denne mand?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 15/01/2016 - 12:16
Krimi og katastrofe
EFTERSØGNING: Politiet leder efter en ung mand, der er mistænkt for at have dræbt en kun 21-årig i London. Man mistænker, han i Spanien, og nu er der udlovet en dusør i sagen.
Politiet leder efter den 27-årige Shane O’Brien, der er hovedmistænkt i sagen om et drab på en bar i London, der fandt sted i de tidlige morgentimer den 1. oktober sidste år.
Det skriver The Guardian.
Nu er der udlovet en dusør på 10.000 pund, eller hvad der svarer til 13.000 euro for oplysninger, der kan føre til hans anholdelse.
Hjulpet af familie og venner
Han har været forsvundet i lidt over tre måneder nu, og politiet mistænker, at han har fået hjælp af venner og familie til at holde sig skjult på den spanske ferieø Ibiza.
Den mistænkte Shane O’Brien beskrives som muskuløs af bygning, 1,82 meter høj og så har han tatoveret ordet 'Shannon' i nakken.
Britisk politi har allerede anholdt og sigtet to personer for at hjælpe den mordmistænkte med at gå under jorden. De er i øjeblikket løsladt mod kaution.
Myndighederne har ingen anelse om motivet for drabet, der tilsyneladende foregik uprovokeret på baren i det vestlige London.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Spanien ligger i spidsen for børnefattigdom i EU
Ligger langt fra det europæiske gennemsnit og milevidt fra Danmark.
Fra hvidvinens hjerte til skinkernes hovedstad
Værs'go: Du kan vælge at tage hele ruten eller plukke i de steder, der interesserer dig mest ...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















