Dyrere at fylde tanken
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 05/11/2021 - 07:00
Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Brændstofpriserne stiger for niende uge i træk og ligger fortsat på niveauer, man ikke har set siden 2013.
Prisen på benzin og diesel er steget for niende uge i træk, med henholdsvis 0,5 og 0,6 procent, hvilket er nye årlige rekorder for begge brændstoftyper.
De ligger dermed fortsat på niveauer, der ikke er registreret siden februar 2013.
Ifølge de data, der blev offentliggjort torsdag af EUs oliebulletin (OBS: baseret på tal fra den 1. oktober), sælges benzin i denne uge i gennemsnit til 1,505 euro pr. liter, mens diesel sælges til 1,381 euro.
Prisen på diesel er dermed 0,58 procent højere end de 1,373 euro, det kostede i den foregående uge.
Benzinprisen er steget 0,53 procent i forhold til ugen før.
Hvad angår oliepriserne, er det værd at bemærke, at prisen på en tønde Brent-olie lå på omkring 83 dollar den 4. november, hvilket er en smule lavere end prisen ugen før på 84 dollar.
Priser i Europa
Prisen for en liter diesel i Spanien ligger fortsat under EU-gennemsnittet på 1,507 euro, mens den i euroområdet ligger på 1,530 euro. En liter benzin med en gennemsnitspris på 1,650 euro i EU koster næsten 1.706 euro i eurozonen.
Hvad angår data fra andre europæiske lande, er det billigst at tanke diesel denne uge i Bulgarien, hvor en liter koster 1,196 euro, mens svenskerne skal grave dybest i lommerne, da en liter koster 1,943 euro, og det er Europas højeste pris. Danskerne slipper med 1,598.
I Tyskland koster en liter 1.571 euro, i Frankrig 1.556 euro, i Italien 1.613 euro og i Portugal 1.542 euro.
Kan måske også interessere dig
Vilde prisforskelle for at få bilen synet
Forbrugerorganisationen OCU minder om, at der ikke er noget krav om at få synet foretaget i samme selvstyrende region, hvor bilen er registreret.
″Klimaforandringerne har krævet flere end 20.000 liv i Spanien på fem år″
Premierminister Pedro Sánchez erklærer til COP30-topmødet i Belém, i Amazonas: ″Vi demonstrerer, at det er muligt at vokse, mens udledningen af drivhusgasser reduceres″
Ahhhh: Svale rejsemål i varmen
Sommeren er varm i Spanien, men faktisk findes der lækre, halvkølige steder, hvor dynen er i brug året rundt.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















