Dyrere net fra januar
Skrevet af Pia Bruun, tir, 28/11/2017 - 11:23
Teknologi & Videnskab
TEKNOLOGI & FORBRUG: Sammenlignet med Danmark er wifi både dyrt og ustabilt i Spanien. Alligevel er der nu udsigt til prisstigninger.
Den spanske telegigant Telefónica lancerer nye prisforhøjelser, som træder i kraft fra nytår.
Denne gang får forhøjelserne dog begrænset betydning, da de kun rammer de fastnetforbindelser, som ikke er inkluderet i Movistar Fusión-pakkerne.
Movistars Fibra Óptica-pakker på 50 Mbps og 300 MB stiger fra den 5. januar med to euro om måneden.
Forhøjelserne gælder kun for internetforbindelse og opkald fra fastnet til fastnet samt 550 minutters samtale til mobil.
Stigning på 13,6 procent
Kontrakter med 50 MB koster 57,40 euro, mens 300 MB fra næste år koster 62,40 euro om måneden.
Prisforhøjelserne får som sagt ikke nogen betyding for Movistar Fusions-pakkerne, der er det mest udbredte Telefónica-produkt.
Telefónicas Línea Tarifa Plana, som kun tilbyder fastnet uden internetforbindelse, stiger fra 35,21 til 40 euro - en halvsolid stigning på 13,6 procent.
De berørte kunder skulle være blevet informeret om prisforhøjelserne i forbindelse med den seneste opkrævning.
Kan måske også interessere dig
Smartphones efter MWC 2026: En guide til fremtidens funktioner – forståeligt for alle
Mens overskrifterne ofte domineres af gigantiske robotter og fremtidsmusik, er de virkelige nyheder for os her og nu de fremskridt, der sker i de smartphones, vi har i lommen.
Fabada asturiana
Fabada asturiana hører til i kategorien solide måltider og klimatisk svarer det godt til Danmark.
Strande for hunde og med livredderhunde
VIDEO: Sikkerheden er i top med fine snuder, skarpt syn og masser af arbejdslyst.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















