Dyrt ikke at give plads til overhaling
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 10/02/2016 - 01:00
Fly & trafik
TRAFIK: Det koster dig en bøde, hvis du ikke giver din medbilist plads til at foretage en sikker overhaling.
Når du er ved at blive overhalet, har du et lige så stort ansvar som den overhalende bilist, for at det foregår sikkert.
Det oplyser Guardia Civil på sin hjemmeside n332.es.
Det er meget vigtigt, at du giver den nødvendige plads og sørger for, at overhalingen kan ske så hurtigt som muligt. Undlader du det, risikerer du at blive 200 euro fattigere.
Overhalinger er noget af det farligste, du kan foretage dig, når du sætter dig bag rettet. Her risikerer du nemlig at kollidere med modkørende bilister, hvilket i sagens natur er en del farligere end soloulykker.
Derfor er det utrolig vigtigt for dine medbilisters skyld, men også din egen, at du giver den overhalende bilist plads til at overhale ved at trække så langt ind som muligt.
Kør i højre bane
Som bilist har du garanteret hørt før, at du skal køre i højre vejbane, medmindre du er ved at overhale. Du har garanteret også tænkt: "Det spiller da ingen rolle, hvilken vejbane jeg kører i, når der er tomt på vejen".
Men det koster dig rent faktisk en bøde på 200 euro, hvis du ikke befinder dig i den højre bane uden grund.
Det er fuldstændig ligegyldigt, om du bremser trafikken eller ej.
Kan måske også interessere dig
Guardia Civil advarer: Ny obligatorisk V16-lanterne er en gave til biltyve og ”pirat-kranvogne”
Siden den 1. januar er den geolokaliserede V16-lanterne blevet obligatorisk i Spanien. Men nu råber Guardia Civil vagt i gevær.
AVE togene genoptaget mellem Madrid og Andalusien
Læs også om de forudgående tjek og en uheldig hændelse på dagen.
Tajo de Ronda - En fis i en (flot) hornlygte
VIDEO: Stort anlagt sti imponerer mindre end en finansrådgiver ved en børnefødselsdag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















