Hurtigere nødhjælp
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/04/2018 - 10:05

Fly & trafik
TRAFIK: Bilfabrikanter er nu forpligtet til at have installeret den såkaldte ecall-funktion i alle biler.
Forpligtelsen trådte i kraft den 31. december og er generelt for hele EU i både almindelige personbiler og erhvervskøretøjer. Loven blev vedtaget i april 2015, og dens mål er at få reduceret antallet af de alt for mange trafikdræbte og sårede, der finder sted på de europæiske landeveje.
Hvordan virker ecall?
Systemet består både af en automatisk og en manuel funktion via en knap i instrumentpanelet.
Den automatiske funktion går i gang ved større uheld, som det installerede system vurderer.
Forløbet ved et uheld
1. ecall systemet sender signal via den installerede GPS-tracker i bilen til
2. satellitten, der igen
3. via master på jorden transmitterer
4. til alarmcentralen, der straks sender en ambulance afsted til ulykkesstedet
Vinder tid
Med det automatiske system forventes det at spare tid, inden redningstjenesten er fremme. I landområder vil tidsbesparelsen være 50 procent og i byområder 40 procent.
I 2016 mistede ikke mindre end 25.500 mennesker livet på veje i EU, mens 135.000 blev alvorligt såret.
Med indførelsen af ecall forventer Europa-Parlamentet, at der årligt vil blive sparet 1.500 menneskeliv.
Det er jo klart, at en hurtigere behandling af en hårdt såret kan redde liv.
Kan måske også interessere dig
Nu er det nok: Mallorca og de andre Baleariske Øer vil have loft over flytrafikken
VIDEO: Regeringen kræver begrænsning af sommerfly.
Bølge af svindel på sociale medier med varer til fem euro
Forbrugere advares mod for go’e tilbud på mærkevarer.
Sol og sommerhede skriger på kølige dyp i naturpools
Ahhh! Findes der noget bedre end en kold dukkert i ferskvand midt i sommerens hede?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.