Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Efterlader småbørn for at drikke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/05/2016 - 10:02

Krimi og katastrofe

KRIMI: To kvinder risikerer at skulle ruske tremmer, efter de låste deres små piger inde i en bil og tog ud for at drikke.

Der er intet galt med at have en sjov bytur med dine veninder eller venner sommetider.

Men hvis du medbringer dine børn og låser dem inde i din bil sent om aftenen for at gå ud og skeje dig, er der noget helt galt.

To kvinder gjorde dog lige præcis det om aftenen den 6. september 2014 i den baskiske hovedstad Vitoria, skriver The Local.

Ud over at efterlade deres tre piger, der alle var under syv år, i flere timer, glemte kvinderne i deres drukrus, hvor de havde parkeret bilen.

Heldigvis havde den ældste af de små piger ringet til alarmberedskabet fra en mobil efterladt i bilen og fortalt operatøren: ”Vi er låst inde, vi er sultne, og vi har ikke noget at spise. Det er aften.”

Angreb betjent

Da kvinderne endelig fandt frem til bilen, var politiet der allerede, og som om de to veninder på 32 og 38 år ikke havde gjort nok galt, overfaldt den ene af kvinderne en betjent.

Senere er det også kommet frem, at en af kvinderne også efterlod et andet barn derhjemme tidligere samme dag. Det har anklageren fremhævet.

Han vil have begge kvinder fængslet i to år og fire måneder.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.