EFTERLYSNING!
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 16/11/2015 - 10:17
Krimi og katastrofe
TERROR: Denne mand var involveret i weekendens terrorangreb i Paris. Han er nu efterlyst internationalt, og Guardia Civil advarer om, at han muligvis kan være i Spanien.
Myndighederne i hele Europa er på jagt efter en belgisk-født fransk statsborger, der er én af tre brødre, der mistænkes i forbindelse med terrorangrebene i Paris.
Guardia Civil skriver på sin hjemmeside N332.es denne opfordring:
Denne mand har samarbejdet med terrorister i angrebene i Paris. Han kan nu være i et nærliggende land, eksempelvis Spanien. Venligst del dette billede, og ring til Guardia Civil på 062, hvis du har nogen pålidelige oplysninger om ham.
Belgiske og franske embedsmænd indledte jagten på Salah Abdeslam, og det var Belgien, der udstedte den internationale arrestordre.
Fransk politi har offentliggjort billedet af manden og advarer folk om ikke at interagere med manden. Han betegnes som farlig.
Stoppet, men ikke anholdt
Efterforskere oplyser ikke, hvordan Abdeslam er knyttet til fredagens serie af skyderier og eksplosioner i den franske hovedstad, men han skulle angiveligt have lejet en af de biler, der blev brugt i angrebene.
Hans to brødre skulle også have deltaget. En af brødrene blev dræbt i angrebene, og den anden er anholdt af belgisk politi.
Salah Abdeslam blev rent faktisk afhørt af fransk politi tidligere, men han fik lov til at køre videre, siger en kilde tæt på efterforskningen. Salah Abdeslam kørte i retning af den belgiske grænse, da han blev stoppet af politiet og afhørt, siger kilden.
Men nu aner ingen altså, hvor han er.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.