Eftertanke om ansigtsmaske contra test
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/03/2021 - 09:13
Coronavirus
KOMMENTAR: Der er en opfattelse af, at smittetallene i Spanien må være højere end det oplyste, fordi der i Spanien testes mindre.
Opfattelsen viste sig ved tilkendegivelser om årsagen til, at Udenrigsministeriet fortsat fraråder rejser til Spanien i gårsdagens artikel.
Der er en vigtig ting at være opmærksom på. Mens Danmark tester på livet løs har Spanien en anden strategi: Obligatorisk brug af masker (kaldet mundbind i Danmark). Mens maskerne reducerer risikoen for smitte, så kan man lidt frækt sige, at mens man i Danmark lader smitten løbe løbsk og bagefter tester, hvor galt det er gået, så har man i Spanien valgt at være forebyggende. Derfor kan man med udgangspunkt i det danske testeri ikke konkludere, at der er flere smittede i Spanien, fordi der testes færre.
En anden vigtig ting
Hvis man i Spanien får symptomer, kontakter man sin læge. Han overtager derefter kontrollen med dig. Beordrer dig i karantæne, arrangerer test og konsulterer dig derefter. I de fleste tilfælde klares helbredelsen ved hjemmekarantænen, og til sidst er det lægen, der giver dig ok til at bryde karantænen. Og bemærk: det er strafbart med høje bøder til følge, at bryde karantænen.
Hvordan er det i Danmark? Hvor mange er i Danmark blevet testet positive og udviser lempelig adfærd som smittet..? Det koster jo ikke noget at blæse på det - med mindre man ankommer fra udlandet. Og hvad med dem, der ikke lader sig teste?
Så mon ikke, at der også i Danmark er “mørketal?”
Det værste eksempel på brug af masker eller ej er i uddannelsessektoren. I Spanien har skolebørnene i alle aldre anvendt masker siden september. I Danmark har man ikke engang taget den forholdsregel ved åbningen af skolerne nu…
Og på min datters uddannelsesinstitution i Danmark, skal hun som lærer testes to gange om ugen, så “man lige kan se, hvor galt det er gået uden brug af masker i undervisningen..”
Kan måske også interessere dig
Alle i Valencia får nu tilbudt vaccine mod influenza og COVID-19
Sundhedsvæsenet har udvidet programmet.
Málagas største sejlsportsbegivenhed - Fortsat den rigeste i Spanien - Rulletrappe til toppen af verden
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Oplevelses-artikler for alle …
Få en smagsprøve på fire af de i alt 767 oplevelses-artikler, der ligger klar til dig i vores arkiv.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















