Ejendoms investeringer slår rekord
Skrevet af Pia Bruun, tor, 26/02/2015 - 12:20

Bolig
BOLIG: Spanien har nået rekordhøjt niveau for investeringer i boliger – kun overgået i 2007. Spanien ligger foran både Danmark og Norge.
Investeringerne i boligmarkedet sætter Spanien på en andenplads over de højeste investeringer i mursten og mørtel i Europa – lige efter Sverige.
Vi skal helt tilbage til 2007 for at finde lignende investeringer, og det var på det tidspunkt, hvor huspriserne var mest oppustet, og lige inden bolig-boblen brast.
Kæmpe stigning
Ifølge konsulentfirmaet CBRE blev der i løbet af det sidste kvartal af 2014 investeret næsten 3,4 milliarder – en stigning på hele 50 procent i forhold til samme periode i 2013.
Der er set en opadgående tendens i ejendomsinvesteringer i hele Europa, med huskøb der ligger hele 32 procent over samme kvartal året før.
Det blev i løbet af årets sidste tre måneder investeret 218 milliarder, hvilket er det højeste beløb set i en tre-måneders periode siden 2006.
Spanske banker løsner op
Ejendomsinvesteringerne steg på årsbasis med hele 23 milliarder - primært fordi bankerne er blevet mere villige til at tilbyde realkreditlån.
Omfanget af nyinvesteringer i form af boliglån steg steg med hele 47 procent på bare et år. Det er dog stadig kun halvdelen af niveauet i det hidtil største år: 2007. Men det var lige inden boblen brast.
Generelt har det været et godt år for ejendomsinvesteringer i Europa. Antallet af køb var særligt stort i 2014 i Europa som helhed med en stigning på 132 procent til lidt over 49,2 milliarder euro - og Spanien ligger langt over gennemsnittet.
Kan måske også interessere dig
Over en million ferielejligheder risikerer at forsvinde fra markedet
Kun 13 procent af de spanske ferieboliger opfylder ny lovgivning.
Spanien skal reducere EUs afhængighed af sjældne jordarter
Syv miner i Spanien skal styrke Europas råstofsikkerhed.
Alpujarra de la Sierra med historiske rødder
Introduktion af den lille kommune, der er beliggende i Granada Provinsen i det sydøstlige Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.