Eksplosivt havepynt
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 19/04/2021 - 10:15
Samfund og Politik
VIDEO: Halv-hemmelig have havde noget helt særligt pynt mellem planter og blomster. Tilfældig besøgende gjorde store øjne og tilkaldte så politiet.
Guardia Civils særlige gruppe af sprængstofeksperter, GEDEX, har sprængt et projektil, der stadig indeholdt en eksplosiv ladning på Playa del Jardín, Lanzarote.
GEDEX blev tilkaldt for at lokalisere og eksplodere noget artilleriudstyr, der stadig var aktivt. Projektilet stod på Playa del Jardín, der er en ganske ejendommelig bugt beliggende nær Playa Quemada i Yaiza.
Nogle kalder stedet ‘Ajaches Have’, og det er en have, der i årevis er blevet skabt af en anonym borger. En særligt anlagt og udsmykket have, som primært er kendt blandt vandrere og søfolk, fordi det er et ret vanskeligt tilgængeligt område.
Projektilet blev lokaliseret af en mand, der var ude at gå i området, og som kender til denne type sprængstoffer. Han gjorde store øjne, da “bomben” pludselig bare stod der midt i haven og “pyntede”. Han kontaktede derfor straks Guardia Civil og bad dem om at fjerne det på grund af den fare, det i sagens natur udgjorde.
Projektilet var sammen med andre lignende elementer halv-begravet midt i haven.
For at komme til stedet måtte Guardia Civil samarbejde med brandmænd fra Lanzarote. Først prøvede man ad søvejen, men da det er et klippefyldt område, var det umuligt. Senere lykkedes det med brandmændenes firehjulstrækkere til at nå frem til Playa del Jardín.
Her detonerede Gedex-enheden det store projektil under en kontrolleret eksplosion. Man kender ikke oprindelsen af projektilet, men minder om, at hvis man støder på noget i den stil, er det med at ringe til politiet, og ikke begynde at pynte med skidtet.
Video fra detonationen - kameramanden er muligvis lidt for spændt, for det bliver ryster lige vel meget på hænderne...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.