Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Drømmen er jævnet med jorden

Skrevet af Redaktionen, tir, 22/08/2017 - 12:33

Bolig

BOLIG: Retten havde ingen barmhjertighed med udenlandsk ægtepar. Nu har de mistet deres livsopsparing.

Efter en kamp som har varet mere end et årti, lakker Gill og Bob Wards drøm om et hjem i Spanien mod enden.

Parret købte i 2004 et nedlagt landbrug for at restaurere det.

Husk at like vores facebookside

Allerede fra begyndelsen var der problemer. Byrådet havde fredet en bestemt mur, som gik i stykker under arbejdet.

Det skriver Sur.es

En ulykke kommer sjældent alene

Arkitekten rapporterede aldrig hændelsen til byrådet, selvom han lovede parret at gøre det.

Herfra tog problemerne fart. Byggeriet blev erklæret ulovligt (foto: Facebook)

Advokaten rådede ægteparret til at erklære sig skyldige i at have brudt loven bevidst, da de byggede uden den nødvendige tilladelse.

Parret mente selv, at de havde handlet i god tro. Alligevel valgte de at følge den professionelle rådgivning.

Bøder blev betalt med deres hårdt optjente livsopsparing. Gill, hvis navn stod på kontrakterne, fik en betinget fængselsstraf.

Startede forfra

Byggetilladelsen skulle søges på ny. Også det gik parret med til.

De ansøgte om en ny byggetilladelse, men to år gik, uden at de hørte mere.

I vildrede over ikke at høre noget yderligere blev parret utålmodige.

Deres drømmehus stod foran dem, og de måtte ikke bo i det (foto: Facebook)

Til sidst flyttede de ind alligevel. 

Kun en smagsprøve

Men lykken var lunefuld og kortvarig. Den 5. juli i år fik ægteparret et brev fra retten. Huset skulle rives ned - med kun 12 dages varsel.

Siden har parret forsøgt at udskyde konsekvensen af afgørelsen.

Venner af parret har blandt andet startet en velgørenhedsindsamling til deres udgifter, fordi opsparingen er tømt. Brugt på advokater og byggeri.

14 personer har støttet formålet, men beløbet er langt fra de 25.000 euro, der var sat som mål. De har fået 540 euro indtil videre.

I går gik nedrivningen i gang. 

Nægter at give op

Gill Ward skriver på Facebook, at det selvfølgelig var forgæves at erklære sig skyldig i retten - selv om det var, hvad de blev rådet til.

Hun takker for den moralske opbakning de har modtaget, og skriver at de stadig ikke har givet op, selvom deres drøm er ved at blive destrueret - bogstaveligt talt.

Planen er nu, at de vil tage sagen videre til det britiske konsulat i Spanien og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Nu leder de efter en advokat, som kun tager betaling, hvis sagen vindes.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.