En person drukner om dagen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/09/2015 - 01:00
Krimi og katastrofe
TRAGEDIE: Hele 271 mennesker har mistet livet i en form for drukneulykke i Spanien i år, og i turisternes højsæson har der været tale om tre om dagen.
Juli måned kostede 85 menneskeliv ved drukneulykker i havet eller i swimmingpools, Men siden starten af 2015 har 271 personer mistet livet i vandet, og hele 152 af dødsulykkerne er sket ved strandene, hvilket er over halvdelen at det samlede antal dødsofre.
Sommerens mange hedebølger er selvfølgelig en stærkt medvirkende årsag til det høje antal.
Livreddere på plads
Siden 1. juli, hvor højsæsonen startede, har Røde Kors reddet 2.242 mennesker, der var i fare for at drukne. Af dem havde 1.426 brug for behandling på hospitalet.
Livredderne er til stede på 340 strande, men der er også masser af ubevogtede strande, og her skal man være særligt påpasselig.
Hele 71 procent af alle drukneulykkerne på strandene er nemlig sket de steder, hvor der ikke har været livreddere.
God udvikling
Trods de tragiske dødsfald, er det gået den rigtige vej siden 2009, hvor myndighederne begyndte aqt registre drukneulykkerne.
I 2009 druknede 506 mennesker, i 2010 var tallet 413, i 2011 drejede det sig om 458, i 2012 var det 434 og i 2013 var der 405 dødsulykker.
Sidste år druknede 339 personer, hvilket var det laveste antal, siden man begyndte at indsamle tallene.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.