Endnu et jordskælv
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 29/03/2019 - 10:49
Vejr og natur
NATUR: Søndag aften blev mange rystet godt igennem af jordskælv, og torsdag aften var den igen gal i Alicante-området. Flere danskere melder, at de mærkede jordskælvet.
I går aftes opstod der et jordskælv i havet lige ud for Torrevieja, 33 kilometer syd for Alicante.
Skælvet opstod i kun 15 kilometers dybde og blev målt til 3,1 på Richter skalaen.

Epicentret var lige ud for Torrevieja
Skælvet opstod klokken 20:36, og selvom det ikke var lige så kraftigt som skælvet få dage forinden var det altså noget, der kunne mærkes alligevel.

De blå pletter markerer der, hvor folk kunne mærke skælvet
Alarmcentralen modtog henvendelser fra Torrevieja, Santa Pola, Guardamar, Elche og Alicante By.
Spanien i Dags læsere melder også om, at de kunne mærke skælvet:
Normalt i Sydspanien
Selvom det kan føles ret uhyggeligt, er jordskælv faktisk ikke så ualmindeligt i Spanien. Den sydøstlige del af landet er jævnligt udsat for jordskælv, der opstår i forbindelse med sammenstød mellem den euroasiatiske og den afrikanske kontinentalplade.
Der forekommer omkring 2.500 jordskælv i Spanien om året. Værst ramt er den sydøstlige del af landet fordelt på provinserne Alicante, Murcia, Almeria og Granada, men også i Huelva-provinsen har man oplevet flere større jordskælv.
Eksperter mener ikke, at der er nogen fare i forbindelse med mange jordskælv. Snarere tværtimod. Hyppige små rystelser frigør nemlig energi fra jordens indre, som ellers ville akkumulere og dermed kunne resultere i langt kraftigere rystelser.
Kan måske også interessere dig
Aviskiosken 2.0: Fra støvede forsider til souvenirs og overlevelses-kaffe
″Jeg sælger meget få aviser, men gudskelov har jeg stadig mine stamkunder,″ lyder det fra kiosk-miljøet i hovedstden.
Påskekonflikten spidser til: Status på onsdagens lufthavnsstrejker i Spanien
Onsdagens varslede strejker blandt jordpersonalet og sikkerhedsfolkene har sat dybe spor.
Spanien Rundt med Kate & Peter (9)
WEEKEND: Velkommen til niende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist. De tager nu videre fra Sevilla.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















