Endnu flere vinterflyvninger
Skrevet af Simon Koefoed Toft, fre, 19/05/2017 - 01:00
Fly & trafik
FLY: SAS kommer med gode nyheder til dem, der har brug for en pause fra den danske vinter.
Tilbage i februar kunne vi på Spanien i Dag skrive, at flyselskabet SAS gik i Ryanair og Norwegians fodspor og oprettede ny baser i blandt andet Spanien.
Og det skandinaviske flyselskab er ikke færdige med at investere i Spanien, står det nu klart.
Torsdag kom det frem, at SAS til vinter opretter to nye Spaniensruter - den ene mellem København og Fuerteventura, den anden mellem hovedstaden og Tenerife.
Begge de to nye ruter skal flyves en gang om ugen, hvilket kommer til at fordoble antallet af SAS’ afgange til Spanien i vinterhalvåret.
Tidligere har SAS kun haft en enkelt Spaniensrute til Las Palmas på Gran Canaria, som er blevet fløjet to gange om ugen.
- Vi ser, at Spanien er et populært feriested, og mange af vores kunder har efterspurgt netop disse to destinationer. Der er både noget for børnefamilierne, for de unge og for dem, der gerne vil nyde naturen og de solrige omgivelser,” siger Michael Hansen, salgschef i SAS, til Check-in.dk
Øget konkurrence
Det norske lavprisselskab Norwegian flyver fire gange om ugen fra København til Tenerife, mens Ryanair tager turen to gange om ugen.
Ruten mellem København og Fuertaventura kommer SAS til gengæld til at have helt for sig selv.
De to nye destinationer inkluderet har SAS nu i alt seks ruter til Spanien klar til vinterprogrammet.
Der er tale om Málaga, Palma De Mallorca, Las Palmas, Barcelona, Fuertaventura og Tenerife.
Kan måske også interessere dig
Den store genåbning: AVE-toget mellem Málaga og Madrid er tilbage til maj-ferien
Efter tre og en halv måneds stilstand kan rejsende endelig se frem til en direkte forbindelse igen.
Migrationen til EU falder markant: Historisk dyk i ruten til De Kanariske Øer
Frontex-tal afslører store ændringer: Illegal indvandring til EU falder med 40 procent.
En rejse til bjerget hvor historien blev hugget i sten
Mærk vægten af det spanske imperium, indånd den friske bjergluft og lad dig overvælde af den rene arkitektoniske pragt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















