Ensomhed kan dræbe

Joaquim Bosch har været dommer i Valencia i ti år, og i den tid har han set lidt af hvert. Alligevel har det, han har oplevet på det seneste år chokeret ham.

Fordi det sker så hyppigt. Og fordi det sker bag lukkede døre.

- I de foregående år har man fundet folk, der døde alene, og man fandt dem, når de var gået i opløsning, men det sidste par år er det sket hyppigere. Fire til fem stykker om måneden, siger han.

Han kan ikke sætte præcise tal på, men det er der omkring. For at få en idé om omfanget, ringede han til andre dommere og bedemænd og fik det samme svar.

Det skriver elpais.com

Der er ikke lavet statistik, men det er et problem “så usynligt som selve alderen” siger han. Og det gør hans arbejde besværligt, for hvis en dødfunden skal registreres, skal der være en dommer til stede, så man kan sikre sig, der ikke foreligger en forbrydelse.

Brandfolk hjælper

- En af vores tjenester er hjælp til ældre mennesker. Det er en tjeneste, der bliver ved med at stige i antal, for der bliver stadig flere gamle, der bor alene, siger Carles Noguera, der er chef for brandmændenes præventive Råd i Catalonien. 

Det gode er, at ved hjælp af tele-assistance når man tit frem i tide. Men ikke altid.

Fremgangsmåden er den samme hver gang. Når brandfolkene har fået besked om, at en ældre person eller en bekendt ikke har ladet høre fra sig et stykke tid, henvender de sig til politiet, og de sender en ambulance. Hvis der ikke er noget at gøre, når de når frem, går sagen videre til en politienhed.

Køb en brandalarm

Risikoen for, at uagtsomhed starter en brand stiger også, når ældre bor alene. Derfor siger Carles Noguera, at man skal sikre sig med brandalarmer. 

- Sådan en burde vi alle have i huset, men det gælder endnu mere for de ældre, fordi de er en udsat gruppe, siger han.

Kun lidt papir

Og alt, hvad der bliver tilbage af et langt liv, er en lille konvolut med papirer.

Man finder folk, der er døde i deres seng eller midt i køkkenet eller det allerværste: folk som er faldet og ikke har kunnet komme op igen.

Og ifølge brandfolkene kunne det ofte have været undgået med lidt rettidig omtanke.

Mange gamle i Valencia

Valencia er et godt eksempel på, hvordan det kan gå, når der pludselig bliver mange gamle. Alene i byer er der 42.000 over 65 år, som bor alene.

Og der kommer stadig flere.

Hver tredje over 75 år bor alene, og teleassistancen når kun de 6.000. Og en dag falder den flinke gamle nabo om af et hjerteanfald eller en blodprop og ingen opdager det.

Soledad

Sådan gik det for Soledad Sáez Fraga. 74 år, ingen børn, ingen søskende. Hun arbejdede i sin lille garnforretning, til hun var 71. Og lige efter hun var gået på pension, fik hun en hjerneblødning.

Hun kunne ringe 112 og kom tre måneder på hospitalet, men da hun kom hjem igen, var der mange ting hun ikke kunne. 

Hendes største glæde er Paloma, en 27-årig kvinde, som er blevet hendes “barnebarn”. Hun er en af de 399 frivillige, som hvert år  arbejder i Amics de la Gent Major; en organisation, som frivilligt besøger gamle mennesker, der bor og lever alene.

Ensomhed dræber

Præsidenten for de 399 frivillige Antonio Miguel Fernández, en meget ungdommelig 70-årig, som også selv er besøgsven, siger, at ensomhed dræber.

Flere og flere dør hjemme hos sig selv. Når lægen kommer, skriver han, at patienten er død af hjertestop eller åndedrætssvigt, men i virkeligheden er han død af ensomhed, mener Fernández.

Amics tilser 476 personer i Valencia. Størstedelen af dem er kvinder over 80 med nedsat førlighed og lave pensioner.

Mange af dem har ligesom Soledad ingen børn. Andre har børn, men de kommer ikke på besøg, og i det ensomme hjemmeliv, de ikke selv har valgt,  bliver hver dag en evighed.

Familiestruktur i opløsning

Ifølge Joaquim Bosch er støtten fra familien langsomt gået i opløsning, uden at samfundet har sat noget andet i stedet. Det samme siger Gustavo García, som studerer de sociale tilstande.

Han har brugt hele sit arbejdsliv på de ældre og har set masser af tilfælde, hvor folk dør ensomme. Og dem bliver der flere af.  Han beretter om en mand, der blev fundet efter at have ligget to uger død i Zaragoza. Det sørgelige er ikke, at han døde, men at han må have tænkt: Jeg har levet alene, og nu vil jeg dø alene.

Men det behøver ikke at være sådan.

Der kan sættes flere penge af til sociale ydelser og tages flere initiativer som Amics de la Gent Major. Og så kan man gøre noget så enkelt som at interessere sig lidt for naboen.

For der er ingen, der af sig selv går til de sociale myndigheder og siger “jeg er ensom”. Men mange er det - lige til de ender som en lille stak papirer i en kuvert i et arkivskab.