Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er du ordentligt sikret?

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 29/07/2015 - 01:00

Bolig

GRATIS TJEK: Hvornår har du sidst tjekket din boligforsikring? Husk, at den skal opdateres løbende, ellers kan du få en rigtig grim overraskelse.

Sommermånederne er traditionelt en travl periode for forsikringsselskaberne, og det er ekstremt vigtigt at have styr på forsikringerne, inden du får brug for dem.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kaas & Kirkemann, del 1

Boliger står tomme, fordi ejerne er på ferie, der er overhængende brandfare, massiv ferietrafik ved de spanske feriemål giver flere færdselsuheld, og kriminelle bander står klar, når chancen byder sig.

Millioner uden forsikring

- Der er med andre ord gode grunde til at bruge et par minutter på at tjekke din boligforsikring. Og hvis du ikke allerede har en, er det en god idé at undersøge markedet for at finde den bedst egnede, siger Pernille Kaas, indehaver af Forsikringsmæglerne Kaas og Kirkemann i Centro Idea, Mijas.

Siden 2007 - sidste år inden krisen på ejendomsmarkedet satte ind - er antallet af boliger uden forsikring steget fra 7,5 til 8,5 millioner. Det svarer til 13,3 procent.

Det betyder, at der hverken er brand-, skades- eller indboforsikring, og der er altså ingen hjælp, uanset om huset brænder ned, bliver beskadiget under stormvejr, oversvømmelser eller andet vejrfænomen - eller hvis der kommer ubudne gæster forbi.

Ud over de mange millioner uforsikrede skønnes yderligere ti millioner boliger at være underforsikret. Det vil sige, at forsikringssummen ikke dækker ejendommens eller indboets reelle værdi.

Forældet forsikringssum

- Det er et problem, hvis det fulde beløb er nødvendigt for at kunne erstatte alt i huset, og det er det i de fleste tilfælde, siger Pernille Kaas til Spanien i Dag.

I mange tilfælde er forsikringen tegnet for mange år siden og er derfor baseret på forældede priser. Det går jo i sagens natur ikke, hvis indbo og andre værdier skal erstattes til nyprisen.

I de tilfælde, hvor forsikringssummen ligger under den pris, det koster at købe det hele igen som nyt, er der tale om underforsikring. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man har den rette forsikringssum - både når man forsikrer sit hus og sit indbo, understreger Pernille, der har drevet forsikringsvirksomhed i Centro Idea, i Mijas, siden 1996.

Får kun det halve

Lad os tage et eksempel: Hvis dit tv går i stykker, og det koster 4.000 euro at erstatte det, og du har en forsikringssum på 30.000, men den reelle nyværdi er det dobbelte, vil erstatningen ikke være på 4.000 euro, men netop på det halve - altså 2.000 euro.

Jo større forskel, der er mellem forsikringssum og reel værdi, desto større er tabet i tilfælde af en skade.

Klik her for at læse 2. del af artiklen

Klik her for at bestille et gratis tjek af din boligforsikring

Du kan også besøge Kaas & Kirkemann i Centro Idea:

Ctra. de Mijas, Km. 3,6, 29650 Mijas, Málaga eller ringe

+34 95 247 83 83

http://kaaskirkemann.net/

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.