Forbud mod købesex - populisme eller realisme?

Første gang nogen fristede mig med prostitution var, da jeg som 20-årig var på praktikophold i et år på en tegnestue i Fribourg i Schweiz.

- Hvis du på et tidspunkt mangler penge, skal du bare gå ned på “Bar X”, hvor mange midaldrende damer sidder og er parate til at betale godt for et knald med en ung fyr, sagde en ven til mig.

Jeg benyttede mig nu ikke af det - tro mig eller ej.

Fribourg er en skøn by

Lige netop den historie har dog fulgt mig gennem livet, hver gang samtaleemnet er havnet på prostitution. For det er jo ikke alene kvinder, der er på dagsordenen, selvom de er flest.

Spaniens Premierminister, Pedro Sánchez, erklærede søndag på PSOEs landsmøde, at han vil forbyde prostitutionen i landet.

Var det en populistisk eller realistisk udmelding? Ved samme lejlighed blev der skiftet ud i partiets ledelse, så cirka 60 procent af dem, nu er kvinder.

Afhængig af kilde er der mellem 300.000 og 400.000 prostituerede i Spanien. Det gør landet til Europa største “sexparadis” og det trejdestørste i verden efter Thailand og Puerto Rico.

Afsky

Jeg hader de menneskehandlere og kriminelle organisationer, der lokker piger - typisk fra Østeuropa eller Sydamerika - til Spanien med løftet om guld og grønne skove.

Jeg hader, at pigerne bagefter bliver behandlet, som de gør, af de samme banditter eller nådesløse alfonser, der ikke generer sig for at tvinge dem og gøre dem afhængige af narko med stigende krav om tilbagebetaling af den leverede ‘service’.

Eller til sidst bare skaffer sig af med dem på grund af ulydighed. Ingen vil savne dem, for i virkeligheden er de slet ikke i Spanien. Og kollegerne tør ikke sige noget.

Forståelse

Nu er der altså mange andre kategorier af ‘prostituerede’ end de nævnte. Og hvad med dem?

Hvad med moderen, der blev både arbejdsløs og boligløs under Finanskrisen og som gik på gaden for overhovedet at kunne brødføde sine børn - og stadigvæk gør det?

Eller de mange spanske kvinder/familier, der lever under fattigdomsgrænsen i dag og ikke kan få tilstrækkelig socialhjælp?

Og hvad med ældre ensomme, der ind imellem måske godt kunne tænke sig lidt særlig omsorg?

Hvad med de ægtefolk, der har en elsker eller elskerinde og løbende støtter dem økonomisk?

Hvad er realistisk?

Det havde set godt ud, hvis Pedro Sánchez - i stedet for blot at tækkes kvinderne - havde erklæret krig mod de godt skjulte ‘drengebordeller’, hvor degenererede præster i cølibat kan muntre sig efter forgodtbefindende.

I stedet for forbud mod både at være prostitueret eller købe sex, har flere lande i stedet indført skrappe forhold på bordeller eller for selvstændige i egne lokaler. De skal være legale i landet og til jævnlig lægekontrol for både kvindens og kundens skyld.

Andre lande som eksempelvis Sverige og Norge har indført forbud. Såvidt jeg er orienteret har det reduceret antallet af prostituerede i Sverige, men øget antallet i Norge.

For ingen tror vel - heller ikke Pedro Sánchez inderst inde - at man kan sætte en total stopper for ‘verdens ældste erhverv’.

Til sammenligning er det ikke lykkedes for ham - eller tidligere premierministre - at stoppe den gigantiske narkotrafik, der går til eller gennem Spanien. Tværtimod, nærmest!

Pandemien har ændret adfærdsmønstret. Virtuelle møder på skærmen med både lyd og billede har erstattet de personlige møder i mange tilfælde. 

Det samme kunne måske være være en ‘skrabet løsning’ for nogle seksuelle tilfredsstillelser. Eller også kører den prostituerede rundt i en autocamper - kan jo lejes - og betjener hist og pist, så der ikke er nogen naboer, der kan stikke hende.

Glatbarberet bryst

Hvis Pedro Sánchez for alvor havde haft hår på brystet, ville han have startet med at meddele Paven, at Spanien - i henhold til menneskerettighederne - fremover vil give enhver præst i landet retten til at leve sammen med en partner. 

Nadia Calviño Santamaría

Og hvis han for alvor mente, at regeringen overvejende burde bestå af kvinder - blandt andet for at tiltrække flere kvindelige vælgere - så havde han overladt premierministerposten til regeringens første vicepremierminister Nadia Calviño Santamaría.

For Spanien trænger for alvor til omsider at få en kvindelig premierminister.

Men fristende er det jo at beholde magten, mens man soler sig i lyset fra kvinder

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt