Er Sánchez spion?

Pedro Sánchez adfærd har først og fremmest været til skade for den spanske befolkning, dernæst for hans parti, og sidst tyder meget på, at han vil fælde sig selv med eftermæle som en historisk dårlig politiker.

Sánchez startede med sit første valgnederlag i december sidste år, det næste nederlag for PSOE kom efter valget i juni og det seneste forrige søndag med katastrofenederlagene i regionerne Galicien og Baskerlandet.

Hvis der kommer det tredje valg i december i år frygter iagttagere - nok med rette - at mange vælgere vil vende PSOE ryggen og ikke mindst Sánchez, hvis det på det tidspunkt skulle lykkes for ham endnu at være klistret fast til generalsekretær-taburetten.

Premierminister-gen

Da valgkampen startede i december sidste år, havde PSOE 110 mandater i parlamentet. Det skete efter, at PP ved det forrige valg havde mejet PSOEs 169 mandater ned.

Den nye generalsekretær i PSOE, den flotte og hidtil så sympatiske mand Pedro Sánchez, skulle nok lige få ordnet det der med de for få mandater.

Påstod han, inden valgkampen startede.

Både Mariano Rajoy og jeg blev noget rystede, da Sánchez under tv-debatten mellem Rajoy og Sánchez i december 2015 - på et meget tidligt tidspunkt i debatten - erklærede at Rajoy var en utroværdig person på grund af hans partis korruptionsskandaler.

- De er uegnet til at være regeringsleder! sagde Sánchez blandt andet.

Så var tonen ligesom lagt, må man sige. Og Sánchez havde uklogt valgt en vej, som han efterfølgende konsekvent fortsatte med, og som han af personlige prestige-årsager ikke kunne komme ud af igen.

Hr. Sánchez måtte se et nederlag til 90 mandater efter valget.

Smadrekurs

Sánchez mål var at slå Rajoy og selv blive landets premierminister. Nok det vigtigste mål i hans liv.

Så blæse være med landets, vælgernes og hans eget partis tarv. Derfor kan det godt give en mistanke om, at han er placeret med den egentlige opgave at køre PSOE i sænk.

Hvis ikke det skulle være tilfældet havde Sánchez - som enhver anden retskaffen partileder i Europa - trukket sig tilbage med en bemærkning om, at han vist ikke lige var den helt rigtige til det job.

I stedet har han valgt at sende sit parti på smadrekurs.

Ved valget i juni faldt PSOEs mandater til 85

Det vanvittige og helt børnehaveagtige i situation siden december sidste år er, at det hele er et personspørgsmål om, hvem der skal være landets regeringschef.

Dødskampen

De voksne - og det er de fleste spaniere - siger , at det stort set kan være ligegyldigt om regeringen er en PP’er eller PSOE’er. Det regerende parti er under alle omstændigheder nødt til at samarbejde om den kommende lovgivning, og det er jo netop her den politiske indflydelse vil gøre sig gældende.

PP har undervejs inviteret PSOE til samarbejde herom, men obstinate Sánchez har afvist alt, så længe Mariano Rajoy sidder ved roret.

Nu er Sánchez dødskamp så i gang i PSOE. Han ser umiddelbart ud til at være parat til at gøre alt for at klæbe videre og være helt ligeglad med, hvordan det skal gå partiet i fremtiden.

Når han tager sit morgenbad tror jeg han reciterer: - Det er mig eller intet!

Med mindre han selvfølgelig er betalt for jobbet, som han med rette kan mistænkes for, og glæder sig til betalingen, hvor á conto’er muligvis allerede er landet i et eller andet skattely.

Eller også er han bare en helt almindelig politisk galning.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt