Er spanske katedraler i fare?

Hele den vestlige verden var i chok og de sociale medier glødede, da røgsøjler rejste sig over Europas mest ikoniske kirke, Notre Dame i Paris.

Hvordan kan den brænde - den er jo af sten, var det spørgsmål, man hørte igen og igen.

Men Europas katedraler, som ofte er bygget helt tilbage i middelalderen, er rejst af de materialer, man havde dengang - sten, javel, men også træ.

Vi er vant til at se dem som evige, men de skal holdes ved lige. Og det bliver de ikke altid i rimelig grad, når pengene i samfundet er små.

Elpaís.com har undersøgt risikoen for, hvorvidt spanske katedraler kan efterlades uden tag og spir, hvis uheldet er ude. 

Og svaret er: måske.

Rundbarberet budget

Højtstående kirkeledere siger, at der bliver gjort alt, hvad der skal for at sikre kirkerne, men budgetterne er i realiteten barberet til nær ubrugelighed i det seneste årti.

Der er ikke rigtigt penge til den konstante diagnose og præventive indsats, der skal til for at holde domkirkerne i god form.

Den spanske kirke ejer 95 domkirker, og mener selv at have gjort det godt, men fakta er, at bygningerne er meget dyre at vedligeholde, og budgetterne bliver skåret mere og mere ind til benet. Og så har det knebet slemt med koordinationen af arbejdet.

Ulykken i Notre Dame har fået det spanske kulturministerium op af stolene.

El País har nærstuderet domkirkerne i Burgos, Santiago, Salamanca, Segovia, Oviedo, Barcelona, Palma de Mallorca, Valencia, Toledo, Córdoba, Granada, Sevilla og León. 

Er de i fare?

I mange af dem har man udskiftet de gamle trækonstruktioner med ståldragere, og en ulykke som i Notre Dame ville være utænkelig. 

Men der er stadig risiko i andre.

Sparekniven i hjertet

For ti år siden øremærkede Spanien 18,3 millioner euro til vedligeholdelse af domkirkerne. Nu er beløbet barberet ned til usle 1,6 millioner euro.

Hvordan skal man kunne arbejde med en beskæring på 91 procent?

Det hele skyldes en lov fra 2017, der ændrede vilkårene for restaureringsarbejde. Nu får den lavestbydende arbejdet, og gammelt håndværk og praksis underbydes og udryddes, og det kan næsten kun gå ud over kvaliteten.

Moskeen er en brandfælde

Mange steder er skaden sket, men der er steder, hvor risikoen stadig eksisterer. I Córdobas utrolige sammenbyggede moské og kirke er loftet lavet af træ. 

Gabriel Rebollo, der er en af arkitekterne bag det daglige, nødvendige vedligeholdelsesarbejde, siger, at der er røgdetektorer overalt, og at en central branddetektor-station er døgnbemandet. Det kræver dagligt 100 mennesker at holde moskeen uden for fare.

Noget er gjort

Man mener, at branden i Notre Dame skyldes at stilladsarbejdere røg. I store træk har spanske domkirker brandreglementer - også når de restaureres, men der er stadig masser af svage punkter. De er proppede med brændbare ting som træ indvendigt. 

Tanken om en kortslutning i det elektriske system bringer sved på panden hos alle, der arbejder i dem.  

Og der er andre problemer. 

I Oviedo er katedralen bygget på klippegrund, og mange steder er fundamentet ikke dybt nok.

I León faldt to af gargoylerne - figurerne, der spytter vand ud fra taget - ned i vinteren 2007, og i 2015 faldt en hel sektion af tagrenderne ned. 

Men Gudshusene var bygget til at stå til evig tid, og de første 700 år har de fleste holdt sammen i fugerne. Og de seneste meldinger om, at branden i Notre Dame skyldes rygende stilladsarbejdere, er en form for idioti, ingen kan forudse...