Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

EU giver Spanien ultimatum

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 14/10/2019 - 07:00

Fly & trafik

TRAFIK: Landets trafiksikkerhed lever ikke op til EU-normerne med hverken alarmopkald eller i tunnelerne.

Torsdag i sidste uge gav EU-kommissionen Spanien et ultimatum: Inden to måneder skal de automatiske nødopkald være installeret og i funktion i samtlige spanske alarmcentraler.

Det såkaldte eCall-system er nu standard i alle nye biler, der sælges i EU. Systemet kalder automatisk op fra bilen til 112-alarmerne i hele EU i tilfælde af uheld.

Hvis det det fremsendte ultimatum ikke overholdes, vil Spanien blive sanktioneret.

Spanien har også sanktioner hængende over sig på grund af luftforureningen i både Barcelona og Madrid.

eCall

1 en ulykke finder sted og systemet i bilen sender automatisk signal med koordinater

2 signaler modtages af satellitten Galileo eller de terrestriske antenner til

3 alarmcentralen, der sender

4 redningsfartøj til ulykkesstedet

Alarmknappen kan også aktiveres manuelt fra køretøjet.

EU-Parlamentet har beregnet, at den nye teknologi vil redde cirka 1.500 menneskeliv om året i EU. Redningstjenesterne får mulighed for hurtigt at vurdere ulykkestypen og det nødvendige udstyr for hurtigst muligt at være fremme på ulykkesstedet.

Tunneler

Samme torsdag indledte EU-kommissionen også en anden sanktions- procedure mod Spanien for ikke at have opfyldt EU-direktivet om sikkerheden og driften i vejtunneler, der kom i 2004. Der er også en frist på to måneder for t få orden på det.

I EU-Kommissionens månedlige rykkerprocedurer, hvor Spanien ikke er den eneste overtræder, tager man den gældende EU-lovgivning som tilstrækkelig for at idømme sanktioner.

Spaniens forsinkelser kan meget vel skyldes, at landet har 17 forskellige alarmcentraler, der hver især ligger under de regionale regeringers beslutninger.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.