Europas foretrukne flyselskab
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/06/2018 - 12:12
Fly & trafik
FLY & REJSER: Vi elsker at hade det, men populariteten er indiskutabel. Ryanair er Europas foretrukne flyselskab.
Ryanair transporterede flere internationale passagerer end noget andet flyselskab i 2017.
Ryanair lægger navn og rygte til megen kritik, og særligt selskabets personalepolitik, får mange til at se rødt blot ved navns nævnelse.
Men uanset personlig overbevisning, præferencer og samvittighed og alt muligt andet taler de tørre tal deres helt tydelige sprog.

Internationalt set er Ryanair klart størst
Europas absolut mest foretrukne flyselskab er Ryanair, og ser vi på internationale selskaber, giver Ryanair baghjul til alle.
Det bekræftede IATA i går, den 20. juni.
IATAs seneste transportstatistik over verdens flyselskaber viser, at Ryanair sidste år havde flere kunder end noget andet europæisk flyselskab.

Europas største målt på antal passagerer
Ryanair transporterede over 128 millioner passagerer i periode fra 1. januar til den 31. december 2017.
Det er mere end halvanden gang så meget som Easyjets 77 millioner, dobbelt så mange som Lufthansas 60 millioner og næsten tre gange så mange som British Airways’ 44 millioner.
Ryanair fejrer tallene med at give 10 procent rabat på en million flybilletter på rejser i september og oktober. De billige billetter kan bookes på selskabets hjemmesiden frem til midnat i aften.
Kan måske også interessere dig
Soltørst driver væksten frem: Flere flyrejser til Spanien i februar
Antallet af ledige pladser på internationale flyvninger stiger med 3,5 procent, og det giver billigere billetter.
Ny undersøgelse afslører markante prisforskelle på taxi-taksterne
Priserne stiger mest på ferieøerne.
Spaniens gastronomiske skatkammer er netop blevet udvidet
VIDEO: Nye Michelin-stjerner er i guiden for 2026, så det er med at booke nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















