Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Evakueringer fra ny skovbrand

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 18/08/2021 - 11:56

Krimi og katastrofe

KATASTROFE: Brandfolk kæmper lige nu mod tid, vind og temperaturer, da en skovbrand på ferieø allerede har fået fat i flere boliger og tvunget myndighederne til at evakuere folk.

I nat lykkes det brandslukningsholdet at holde La Palma-branden stangen på trods af den kraftige vind og vindstød.

Den jordbaserede enhed, der har knoklet natten igennem med at få bugt med den brand, der brød ud i går i Tenerife-kommunen El Paso, har altså formået det noget nær umulige: At holde branden inden for den kontrolzone, der var blevet etableret.

Formanden for Cabildo de La Palma, Mariano Hernández Zapata, forklarer, at man i løbet af natten har modtaget næsten hundrede opkald om genaktivering af branden, og at brandfolkene har reageret på hvert enkelt af dem.

På trods af at brandfolkene knokler nonstop, er det ikke lykkedes at redde alt. Flere dusinvis boliger er således i en eller anden grad blevet påvirker af branden.

Siden branden startede tirsdag i El Paso har den bredt sig til Los Llanos de Aridane. 

Vejret med meget høje temperaturer og kraftig vind har gjort det lettere for branden at brede sig og springe til den sydlige del af øen.

Flere hundrede mennesker har været tvunget til at forlade deres hjem, og mange af dem anede ikke, hvor de skulle tage hen og være. Oprindeligt blev den kommunale sportspavillon i El Paso stillet til rådighed, men da branden pludselig også nærmede sig dette område, måtte man gentænke evakueringsplaner igen. 

Blandt andet er 37 beboere på Triana-centret for handicappede blevet overflyttet til dagcentret i Los Llanos de Aridane.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.