Evolu-hva-for-én?

Hver tredje spanier mener, at mennesket engang levede side om side med dinosaurerne, og hver fjerde tror, at solen drejer rundt om jorden – i stedet for det modsatte.

Tallene er opsigtsvækkende, men der er faktisk tale om en fremgang i forhold til for ti år siden: i 2006 var andelen på henholdsvis 50 og 40 procent.

Undersøgelsen er kommet frem til, at ”spaniernes kendskab til naturvidenskab er steget i de seneste ni år, og antallet af korrekte svar er vokset fra gennemsnitligt 58 procent til 70 procent”.

Tror på Adam og Eva

11,5 procent af de adspurgte afviser, at mennesker nedstammer fra dyr.

Knapt 46 procent af befolkningen ved, at antibiotika kun kan helbrede sygdom forårsaget af bakterier og ikke vira. De relativt høje tal kan være et resultat af den katolske kirkes magt og indflydelse på undervisningsmateriale i skolerne i mange årtier.

Det var forbudt at undervise i teorien om menneskeartens evolution.

Hokus-pokus og stråler

En anden konklusion fra undersøgelsen, som er gennemført af videnskabs- og teknologi fonden, Fecyt, er, at 42 procent af spanierne er imod dyrkning af genmodificerede planter.

27 procent mener, at planetens radioaktivitet genereres af mennesker, mens det i virkeligheden kommer fra stråling. 80 procent af den stråling en person udsættes for kommer fra naturlige kilder, såsom kosmiske stråler og radon fra undergrunden.

Det meste af de resterende 20 procent kommer fra medicinske undersøgelser såsom røntgenstråler, mens kun sølle 0,01 procent stammer fra atomkraftværker, fremgår det af FNs Videnskabelige Komité.

14 procent tror fuldt og fast på astrologi.

Omkring 27 procent mener, at homøopati "er meget eller ret videnskabelig". Det er er en meget omstridt, alternativ behandlingsform, som bygger på princippet om, at et stof i små doser kan kurere symptomer. Ofte er doserne så små, at det aktive stof ikke længere er i blandingen.

Derfor giver videnskabelige kredse ikke meget for denne behandlingsform, og den accepteres slet ikke af lægevidenskaben. I Sverige hittede det en overgang, men da det kom frem, at 15.000 forskellige præparater i et postordrekatalog havde præcist samme kemiske sammensætning mistede det noget af sin popularitet.

Modstander af kemisk udvinding

24 procent af befolkningen er modstandere af fracking – som er en meget kontroversiel teknik til udvinding af naturgas i undergrunden med hjælp af en eksplosiv cocktail af kemikalier. 17 procent synes, det er en god idé.

Næsten 43 procent ved dog ikke, hvad fracking er.

Mænd mest interesseret

Ved præsentationen af undersøgelsesresultaterne understregede departementschef for forskning og udvikling, Carmen Vela, at der ”er to store huller i befolkningen”: en generationsbestemt og en kønsbaseret.

Unge i alderen 15 og 24 ser ud til at være de mest interesserede i videnskab – mens personer i 45 til 54-års-alderen ikke har nogen stor interesse. Kun 12 procent finder emnet relevant.

Samtidig er interessen for naturvidenskab dobbelt så høj hos mænd som hos kvinder.

Alt for få kvinder

20 procent af mændene interesserer sig for naturvidenskab, mens kun ti procent af kvinderne er interesserede. Og her har alderen ingen betydning - forskellen gælder også for unge.

- Denne forskel afspejler sig i de meget få kvindelige forskere – også ved prisuddelinger – hvor andelen af kvindelige prismodtagere er nede på fem procent, siger Vela.

Undersøgelsen viser dog, at indbyggerne efterspørger mere videnskabelig oplysning i medierne.

Omkring 60 procent af de adspurgte siger, at mængden af naturvidenskabelige historier er utilstrækkelig, og her taler vi både i den trykte presse, radio og på tv. Kun de digitale medier dækker behovet for videnskabelig information, konkluderer respondenterne.