Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Følger skandinaviske børn hjem

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 09/09/2015 - 12:22

Samfund og Politik

SAMFUND: Socialt udsatte nordmænd med børn på slæb rejser til Spanien. Det er et velkendt problem, og hvert år ledsager sømandskirken de svigtede børn hjem igen.

Alkohol og stoffer er meget velkendte begreber hos socialt udsatte, der forsøger at tackle deres problemer med disse midler.

Desværre kan der være børn involveret i en verden af misbrug, og det kan være en meget kompleks situation for udenlandske børn, der bor i Spanien med alkoholiske forældre.

I det norske samfund spiller sømandskirken en vigtig rolle på dette område. Siden 2007 har den norske sømandskirkes familierådgivning fulgt 41 børn hjem til Norge, hvor de sociale myndigheder har taget over.

Det skriver vg.no

Udsatte forældre og udsatte børn

Familieterapeut Grete Peralta arbejder for familierådgivningen, og hun har selv fulgt flere af børnene til Norge.

- Omsorgssvigt kan være mange ting. Forældrene til disse børn har ofte selv haft det vanskeligt i livet. Nogle af dem selvmedicinerer sig med alkohol og andre rusmidler, og det går udover omsorgsevnen, siger Grete Peralta til vg.no

Der er et godt samarbejde mellem Norge og Spanien. Når en socialt udsat familie rejser til Spanien, giver de norske myndigheder besked om det til de spanske.

Herefter kommer sømandskirkens familierådgivning ofte ind i billedet for at hjælpe med ting som for eksempel tolkning.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.