Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Færre, men større

Skrevet af Simon Koefoed Toft, man, 27/03/2017 - 02:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Nye tal viser drastisk fald i salget af både. Nogle klarer sig dog fint.

Virksomheder, politikere og andre bådinteresserede stimlede onsdag sammen i Palma de Mallorca i anledning af den årlige “nautiske kongres”.

Her kunne arrangøren, Nautiske Virksomheders Landsforening (ANEN), offentliggøre nye tal, der viser store problemer i sektoren.

Salget af lystbåde i årets to første måneder er faldet med 11,7 procent sammenlignet med samme periode sidste år, viser deres opgørelse.

Sammenligner man med niveauet inden finanskrisen, ser udviklingen endnu mere håbløs ud.

Hele 71,9 procent er salget faldet med siden krisen begyndte i 2007. Det skriver Hosteltur.com

Små både, store problemer

Nærlæser man tallene, vil man dog opdage, at der er meget stor forskel på, hvordan det står til med salgstallene for forskellige størrelser både.

Specielt for de små står det skidt til.

Både, der er kortere end otte meter, udgør 83 procent af det spanske marked, og netop denne kategori er hårdt ramt for tiden.

I januar og februar er der registreret 320 salg af både af den størrelse, mens tallet for 2016 var 394, svarende til et fald på 18,8 procent.

400 procent

I den helt anden ende af skalaen kradser krisen ikke nær så hårdt.

Slet ikke faktisk.

10 lystbåde på over 16 meter er der blevet solgt på de to første måneder af 2017, og det er otte mere end året før.

Salget af de helt store både er med andre steget med 400 procent. Det skriver ANEN i en pressemeddelelse.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.