Færre ryger
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 22/10/2015 - 10:19
Sundhed & sygdom
SUNDHED: Antal spanske rygere er faldet. I dag er det under en fjerdedel af befolkningen, der fyrer op.
Procentdelen af spaniere, der ryger hver dag er faldet fra 26,2 procent i 2009 til 23 procent i 2014. Og selvom det jo er positivt, er der et stykke vej endnu til danske tilstande.
Tallene, der er offentliggjort af det spanske statistiske institut, INE, viser derudover, at 2,4 procent af spanierne er festrygere, 25,7 procent er ex-rygere, og de resterende 49 procent har aldrig røget.
De to grupper med de største andele af daglige rygere er mænd i alderen 25 til 34 (35,1 procent) og kvinder i alderen 45 til 54 (26,1 procent).
Blandt unge i alderen 15 til 24 år er antallet af faste rygere på 18,5 procent.
Endnu færre i Danmark
Ser vi mod Danmark, ser det noget anderledes ud. Ifølge Liv.dk ser det sådan her ud:
I 2005 røg 26 procent af danskerne dagligt, mens andelen i 2014 var styrtdykket til 17 procent.
Antallet af festrygere har ligget på mellem fire og syv procent i de seneste syv år. Og af de unge i alderen 16 til 20 år er det knap 26 procent, der ryger enten dagligt eller lejlighedsvist.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.