Færre udlændinge får spansk pas
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 07/12/2015 - 01:00

Samfund og Politik
SAMFUND: Antallet af udlændinge, der blev spanske statsborgerne, faldt i 2014 med næsten ni procent i forhold til året før.
I alt 205.880 udenlandske statsborgere fik spansk statsborgerskab i 2014, og det var et fald på 8,8 procent i forhold til 2013.
Og mellem januar og juni i år er tallet 66.454, hvilket bekræfter den nedadgående tendens. Det skriver 20minutos.es
Husk at like vores facebook-side
Marokkanere, ecuadorianere og colombianere er i nævnte rækkefølge dem, der fik flest af de spanske statsborgerskaber i 2014 med henholdsvis 34.807, 32.757 og 25.115.
Dernæst folk fra Bolivia (20.895), Peru (16.601), Den Dominikanske Republik (14.110), Argentina (7.059), Havana (5.618), Venezuela (4.302) og Brasilien (4.017).
Af de tyve mest almindelige nationaliteter var de fjorten fra sydamerikanske og caribiske lande, mens der blandt de asiatiske lande er givet fleste spanske pas til pakistanere (3.327).
Flest kvinder og børn
Tallene kommer fra Statistisk Institut, INE, der torsdag offentliggjorde de endelige data for 2014 og 2013 samt altså de foreløbige tal for første halvår af 2015. Tallene bliver offentliggjort to gange om året; i juni og december.
Af de udlændinge, de fik spansk statsborgerskab i 2014, er de 26.777 født i Spanien, og de 95,8 procent var børn under 10 år. Fordelt på køn var de 53,4 procent nye spaniere i 2014 kvinder, det vil sige 109.837 kvinder og 96.043 mænd.
Ser vi på alder, var gruppen mellem 30 og 39 år den største.
Og hvor bor de nye spaniere så? Fordelt på regioner var Catalonien den, der fik flest nye spaniere i 2014 (58.419), og herefter fulgte Madrid (51.421). Der kom færrest til Cantabrien (1.813), La Rioja (1.583) og Extremadura (1.101).
Kan måske også interessere dig
Det helt store brag i Kongressen i morgen
Kun ét emne skal behandles, og det er Pedro Sánchez’ redegørelse for korruptionen i PSOE.
Sánchez mente, at have opnået en fordelagtig aftale med NATO inden topmødet
Rutte bekræfter over for Sánchez, at han ikke vil tvinge Spanien til at øge de militære investeringer -og dog!
Spanien Rundt med Kate & Peter (8)
WEEKEND: Velkommen til syvende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist, der nu er nået til Cádiz.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.