Første bekræftelse af ny minister
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/06/2018 - 01:00

Samfund og Politik
POLITIK: Josep Borrell, tidligere præsident for EU-parlamentet, har accepteret at blive ny udenrigsminister.
Alle venter i spænding på, hvem Spaniens nye premierminister, Pedro Sánschez, vil udnævne til sine ministre.
71-årige Josp Borrel er ikke en hr. hvem-som-helst. Udover positionen i EU var han for to årtier siden minister for offentlige arbejder, transport og miljø i Felipe Gonzáles sidste regering.
I efteråret sidste år, blev han opfordret til at stille op til valget i Catalonien den 21. december. Men dengang sagde han nej tak, fordi han ville slutte sin politiske karriere.
Borrell er født i Lleida i Catalonien i 1947, er uddannet luftfarts-ingeniør og har en doktorgrad i økonomisk videnskab. Han var en af de væsentligste støtter for Sánchez, da han sidste år genvandt positionen som generalsekretær for PSOE.
Under de høje bølger i Catalonien sidste år markerede Borrell sig som talsmand for et fortsat forenet Spanien.
I et tidligere interview med 20minutos sagde Borrell:
- Jeg er næsten 71 år og havde trukket mig fra både politik og mit arbejde som professor på Complutense Universitetet. Men jeg er parat til at deltage i de vigtige debatter for vores lands fremtid - selvom jeg ikke længere har personlige ambitioner.
Men nu rykker han altså frem i første række.
Kan måske også interessere dig
Er det her korruption?
Spanske banker betaler op til 1.500 euro til kunder for at tilmelde deres venner.
Skattejagt for voksne midt i skønne Madrid
Tag på en smagsrejse gennem byens cocktailhistorie på 20 unikke barer.
Andalusiens skjulte, lækre og møgbeskidte skat
En mere ukendt strand hyldes blandt verdens 25 bedste.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.