Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Faker egen død og snyder for millioner

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/03/2016 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Udenlandsk kvinde spillede død, da hun kom i store økonomiske problemer. Nu snyder hun igen. Denne gang som ejendomsmægler.

37-årig hollandsk kvinde ved navn Annika Elena van der Pluijm fakede sin død i januar 2014, efter hun skyldte en masse penge gennem sin hunde-avls-virksomhed, Maricopa Presa.

Det skriver the Olive Press.

Van der Pluijm, der går under det spanske navn Ana Sánchez, oprettede senere ejendomsmæglerfirmaet Inmobiliaria Partaloa, hvor hun sammen med sin tyske mand Thomas Dollekes, har snydt kunder for over 750.000 euro.

Efter flere britiske og tyske kunder lagde indskud på flere af de samme boliger, har parret lukket virksomheden og stjålet pengene.

Påkørte mand

Indtil videre har spansk politi modtaget seks officielle anmeldelser af firmaet, og Facebook-gruppen 'Catch these scammers' er blevet oprettet for at finde parret.

De er nu på flugt, og kvinden mistænkes samtidig for at have påkørt en britisk mand under flugten, hvilket har givet ham 'livs-ændrende skader.'

Beskrivelser fra øjenvidner på gerningsstedet passer med van der Pluijms udseende.

Påkørslen skete tæt på byen Cantoria ved Almería i oktober sidste år.

Politi er ifølge kilder lige i hælene på kvinden.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.