Fantastisk sommer for stjernekiggere
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 21/06/2016 - 11:39
Vejr og natur
NATUR & OPLEVELSER: Hvis du godt kan lide at nyde den spanske sommerhimmel, kan du se frem til et par enestående måneder. Fem planeter, to formørkelser og meteorregn er bare noget af det, som vil kunne opleves.
Sommertid i Spanien er officielt begyndt i dag, og indtil den slutter igen i den 22. september, kan både astronomer og stjernekiggere fange et glimt af nogle fantastiske fænomener på den spanske himmel.
I løbet af sommerperioden vil fire planeter med sikkerhed være synlige. Det drejer sig om Uranus, Mars, Jupiter og Saturn, der også får selskab af Venus i midten af juli, ifølge beregninger fra Spaniens Nationale Observatorium for Astronomi, skriver The Local.
Derudover vil være der to formørkelser: en solformørkelse den 1. september og en måneformørkelse den 16. september, der vil være synlig cirka klokken 20:50.
Vilde meteorer
Sidst, men ikke mindst, vil den spektakulære Perseid-meteorregn oplyse den spanske nattehimmel fra den 12. august.
I Spanien er fænomenet kendt som Lágrimas de San Lorenzo – San Lorenzos tårer – fordi den klareste himmel ofte sker omkring fejringen af den spanske helgen den 10. august.
Er du heldig, kan du få sådan et enestående syn
Stjerneskud finder sted, når bittesmå meteorstykker rammer Jordens atmosfære. Perseid-meteorregnen foregår årligt, når Jorden kredsløb møder kometen Swift-Tuttles bane.
Find kaffen og tålmodigheden frem
Fænomenet er navngivet efter himmel-konstellationen Perseus, da det er dér, meteorerne ser ud til at komme fra. Stjernrskuddene er synlige for det blotte øje, så du behøver hverken en stjernekikkert eller et teleskop.
Til gengæld skal du lige vænne dine øjne til mørket, hvilket normalt tager omkring 20 minutter og samtidig have en del tålmodighed, fordi meteoregnen kommer i ryk; intet i et stykke tid og så pludselig en masse aktivitet.
Spanien har nogle af verdens bedste lokationer at se og studere himmelen fra. Mest nævneværdig er 'the Great Canary Telescope' på Kanarieøen La Palma. Udsigten fra teleskopen siges at være en af de bedste på den nordlige halvkugle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.