Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Farlig røver anholdt

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 22/05/2020 - 11:49

Krimi og katastrofe

VIDEO: Det mange joker med lige nu i disse coronatider, udnyttede en væbnet røver, da han skjult bag et mundbind angreb flere butikker i Sevilla. Men så klappede fælden endelig.

Hvad der betegnes som en "farlig" røver fra Gelves er endelig blevet anholdt. Han brugte en af de nu obligatoriske masker til at camouflere sig selv.

I en fælles operation har Policía Nacional og Guardia Civil nu kunnet tiltale manden for 13 røverier, der er begået med en attrappistol.

Manden er en lokal for Gelves, Sevilla, der nu er sigtet for at stå bag mindst fem røverier med vold og trusler begået i Sevilla-provinsen. Attrappistolen, han brugte, havde han fået med fra et røveri tilbage i december.

Efterforskningen blev indledt i marts, da de første røverier blev udført mod supermarkeder i byerne Mairena del Aljarafe, Coria del Río og Sevilla. 

Røveren og hans medskyldige brugte hver gang samme fremgangsmåde, hvor de udviste voldsom aggressivitet. Den ene truede kunder og medarbejdere med en pistol, mens den anden, der var hjernen bag, var ansvarlig for flugten. 

På deres røvertogter brugte de en motorcykel stjålet i Sevilla, som de havde givet en ny farve for at undgå at blive genkendt.

Efterforskningen fik endelig et gennembrud, at det lykkedes at få identificeret den primære gerningsmand som "en velkendt og farlig kriminel, der er bosiddende i Gelves," lyder det i politiets pressemeddelelse. 

Identifikationen skete trods det faktum, at røverne metodisk skjulte ansigtet og drage fordel af den udbredte brug af beskyttelsesmasker lige nu.

Efter endnu to røverier i Puebla del Río og Coria lykkedes det efterforskerne at finde tilstrækkelige beviser til at knytte dem til mere end et dusin voldelige røverier.

Politiet fandt også to køretøjer, der var blevet stjålet til brug i røverierne, som gerningsmændene havde gemt i på et landområder nær Guadalquivir-floden.

Video fra røverierne og anholdelsen:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.