Fart-bølle fælder sig selv
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/06/2018 - 11:29
Fly & trafik
VIDEO: Der er tilsyneladende ikke noget ved at være fartgal uden vidner. Mortorcyklists ego var stå stort, at politiet kunne holde tidligt fri.
Motorcyklist er blevet anholdt i Lloret de Mar, efter han havde kørt over 250 km/t. Men han blev ikke taget på fersk gerning.
Manden filmede sin forbrydelse og var åbenbart så stolt over sin præstation, at han delte videoen på Instagram.
Det fik adskillige brugere på det sociale medie til at melde sagen til redesabiertas@policia.es
På den måde fik politiet serveret bevismaterialet på et sølvfad og gerningsmanden var jo lige til at hive i land.
Det skriver Policía Nacional i en pressemeddelelse.
Hasarderet kørsel
På videoen kan man se en motorcyklist køre på de spanske veje i Girona i sindssyg fart.
Nogle gange ser det næsten ud som om, de andre trafikanter holder stille. Kameraet sidder på mandens hjelm, så det er næsten som at køre selv, og det er mildest talt hasarderet.
Hvis bare én bil skulle trække ud, kunne det hurtigt gå rigtigt galt. Se selv her:
En smal sag
Da politiet først havde zoomet ind på fartbøllen, fandt man flere lignende videoer på andre sociale netværk - delt af den samme mand. Blandt andet havde han sin egen YouTube-kanal, hvor han delte sin fartglæde.
Derefter var den en smal sag at lokalisere IP-adressen, hvorfra videoerne var blevet delt. Og så var det en smal sag at anholde manden.
Sådan kan politiarbejde Anno 2018 gøres til en smal sag.
Kan måske også interessere dig
Nye skærpede trafikregler i Spanien fra 1. oktober: Det skal du vide
Hvis du skal køre i Spanien fra efteråret 2026, er der god grund til at læse grundigt med i denne artikel..
Hvad betyder NATOS Ankara-topmøde for Spanien?
Trump kalder Madrid for en »forfærdelig« allieret før NATO-topmødet.
Tillykke til en lille perle, der bringer både fred, visdom og harmoni
Glædelig olivendag til både dig, mig og alle andre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















