Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fart-kameraer er pengemaskiner

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 13/01/2015 - 12:39

Fly & trafik

TRAFIK: Har du fået en fartbøde i den seneste tid? Så er du bestemt ikke alene! Over en halv milliard euro har fartglade folk bidraget med.

Fotofælder i Spanien har indkasseret mere end 508 millioner i løbet af de seneste tre år, og bilisterne i Andalusien var dem, der havde mest travlt. De betalte næsten 100 millioner euro, ifølge generaldirektoratet for Trafik, DGT.

Tallene stammer fra november 2011 til og med oktober 2014.

Efter Andalusien havde de mest travlt i Castilla y León (73,26 millioner), Galicien (61 millioner), Castilla-La Mancha (54,77 millioner) og Valencia (47,27 millioner). Det er dog også de største regioner i Spanien og har flest kilometer veje.

Færrest bøder blev skrevet på De Baleariske Øer (6,21 millioner) efterfulgt af La Rioja (6,71 millioner) og Cantabrien (7,76 millioner).

Madrid, som er en meget mindre region end ovennævnte top fire, men med en meget større befolkning, hev lige under 40 millioner hjem fra fartglade bilister og blev efterfulgt af Aragón (29,2 millioner) og De Kanariske Øer (21,5 millioner).

Bilister i Extremadura måtte af med lige under 20 millioner, mens de i Navarra betalte lidt over 17. Folk i Murcia smed 11,8 millioner ud af vinduet, mens folk i Asturien smed 12,7. Catalonien lige over 84 millioner, og Ceuta på den nordlige marokkanske kyst 46 millioner.

Travleste provinser

Ser vi på de enkelte provinser blev det højeste beløb hentet i Madrid, da det jo er en enkelt provins-region og derfor er tallet 39,5 millioner.

Sevilla var den provins, som hentede den næsthøjeste sum i hastighedsbøder fra fartkameraer nemlig 28,11 millioner. Derudover scorede kun yderlige tre provinser mere over 20 millioner: A Coruña i Galicien (26,4 millioner), Málaga (24 millioner) og Valencia (21,8 millioner).

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.