Fedt jobtilbud
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/06/2017 - 01:00

Turisme
REJSE & OPLEVELSER: Har du lyst til at rejse jorden rundt i et år med en god løn i bagagen? Eller har du et barn eller barnebarn, der trænger til at komme ud af vagten?
Hvis du er ung og frisk og ikke har for mange forpligtelser, har The World Life Experience et tilbud, der kunne blive en oplevelse for livet.
De søger 12 frivillige - seks af hvert køn - der vil rejse rundt i verden i et år, opdage nye steder, lære nye mennesker at kende og få masser af nye indtryk, som de vil give videre.
Det skriver Lasprovincias.es
Alt er gratis
Der er sikkert et men, tænker du. Hvad koster det? Svaret er: ni euro til en ansøgning.
Hvis du bliver udvalgt, vil du nemlig få en månedsløn på 2.500 euro, og derudover er alle udgifter til mad, ophold, rejser, rejse- og sygeforsikring betalt.
Det eneste, du skal gøre til gengæld, er, at dele dine oplevelser med opslag, videoer, billeder på The World Life Experiences kanaler på nettet og de sociale medier.
Projektet går ud på at bevidstgøre alle om verdens sociale og kulturelle mangfoldighed, og at forene personer fra forskellige steder og kulturer med hinanden.
Og det gør man ved at rejse gennem 40 lande.
Målet er at øge den sociale ansvarlighed med donationer til ikke-officielle aktiviteter og øge hjælpen til forskellige mærkesager.
Hvem kan overhovedet sige nej til sådan et tilbud?
Hvordan?
Der vil formodentlig være en del, der siger ja.
For overhovedet at komme i betragtning, skal du være mellem 20 eller 35, tale ret godt engelsk og registrere dig online før den 30. juni på The World Life Experience.
Og så skal du altså risikere de ni euro, hvoraf de 2,50 går til NGO’er, du kan se på en liste.
Er du en af de heldige, begynder rejsen i Lissabon den 15. september i år.
Kan måske også interessere dig
″Jeg vil ikke komme tilbage i august″
Turister, der besøger Madrid, mens beboerne flygter fra varmen …
Trafikdirektoratet overvejer at forbyde kørsel for biler med kun én person i
Hov, hov makker ikke så sur! Det er da en sød pige, du er blevet tvunget til at have med …
Spanien Rundt med Kate & Peter (6)
WEEKEND: Velkommen til sjette del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist på deres spændende tur gennem landet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.