Ferie med sl’app

Jeg tænker tilbage til dengang, hvor jeg var en lille purk og på sommerferie med mine forældre oftest i Schweiz, Østrig og Italien.

I Fulpmes i Østrig spillede jeg fodbold med den mand, der havde udlejet ferielejligheden og i Gerra Gambarogno ved Lago Maggiore var jeg køkkenskriver i det lille supermarked under ferielejligheden.

I Fulpmes blev der talt tysk og italiensk i Gerra, der ligger i Schweiz tæt på den italienske grænse.

Umiddelbart forstod jeg hverken det ene eller det andet - og jeg havde jo ikke lige en smartphone med en oversættelses-app, som jeg kunne hive op af lommen.

Mine forældre havde heller ikke noget lignende, og da internettet slet ikke eksisterede var der ikke andre muligheder end at snakke med lokalbefolkningen, når vi skulle have idéer til ture.

Ferielejligheden øverst, men det lille supermarked er i dag blevet ejendomsmæglerkontor

Selvom jeg ikke var mere end 8-9 år lærte jeg hurtigt, at når en kunde i supermarkedet ville købe formaggio, var det ost - at pane var brød og salsiccia pølse.

Ejerne gad lære mig og mellem alle ordene opstod relationer, som slet ikke krævede sproglig forståelse. 

Jeg kunne også koncentrere mig, for jeg havde ikke en smartphone i lommen, hvor enten mine kammerater sendte chats, eller jeg følte behov for at fortælle dem, hvad jeg lavede lige nu.

Men næsten hver dag sendte vi postkort til familie og venner. Jeg husker, hvordan jeg også skulle skrive en lille hilsen på.

Lærred i spisestuen

Min far tog mange billeder - husker, hvordan vi ofte var inde og købe nye film under rejserne - og når vi kom hjem, blev filmene fremkaldt til lysbilleder.

I vores spisestue sad der permanent et lærred bag en kappe, og på en speciel taburet oven på spisebordet blev Kodak Carousel’en placeret. Min far blev verdens stolteste menneske, dengang han investerede i sidste skrig: en fjernbetjening til caousel’en - omend den var med kabel.

Familie og venner blev inviteret til hyggeaften, og efter middagen var der så forestilling i ‘biografen.’ 

Jeg husker, hvordan vi alle nærmest talte i munden på hinanden for at fortælle hver vores oplevelser under turen. Det blev til nogle fantastiske stunder.

“Det kan ikke gå værre..”

sagde kioskejeren ved siden af H.C. Andersen-statuen i Málaga, da jeg for godt et år siden spurgte, hvordan det gik med postkortsalget.

- Der er næsten ingen, der køber postkort mere og i hvert tilfælde ikke for at sende dem. De tager et billede med deres telefon, og sender billedet med en hilsen på ét af chat-systemerne, fortalte han noget nedslået og tilføjede lidt surt:

- Aviser og bykort har de jo også på telefonen.

Altså, nu er det nok!

Mormor og morfar kender alt for godt til det, når de er sammen med børnebørnene. Måske er det for meget at sige ‘sammen’, for irritationen er, at de unge næsten hele siden med deres mobiltelefon er i kontakt med hele deres vennekreds. Chats flyder i stride strømme ind og ud på Messenger, Whatsapp, Twitter eller hvad, de nu hedder - eller hvad nye muligheder kommer til at hedde.

Koncentrationen ved det fysiske samvær er væk og det sociale udbytte stærkt reduceret. Og hvem - ung eller gammel - bryder sig egentlig om, at én i selskabet sidder og kommunikerer med alle mulige andre, uden man ved, hvad der foregår. 

- Kæft, hvor jeg keder mig sammen med mormor og morfar, kunne én af kommentarerne jo godt være…

Jeg har selv børnebørn på besøg i øjeblikket!

Raphael, Isabelle og Amelie på terrassen…

Nyhedsmani

Da jeg var ung arbejdede jeg en periode som avis-pakker i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København for at tjene penge til et studieophold.

På hverdage kom avisens første-udgave ud af rotationspressen ved 22-tiden. Senere kom anden-udgaven, der så var lidt mere aktuel. Men så skete der heller ikke mere nyhedsformidling indtil den næste aften.

De fleste levede egentlig meget godt med det dengang og glædede sig til, at avisen dumpede ind gennem postkassen til morgenkaffen.

I dag er der tusind udgaver på de store medier hver dag. For hvert minut er der nye nyheder og også Facebook-delingerne og twits vælter ind på mobilen.

Man risikerer faktisk at virke dum og desorienteret, hvis man ikke lige ved, hvad der skete for fem minutter siden.

Ret stressende…

For ganske nyligt lavede jeg et eksperiment. Jeg lukkede øjne og ører for den græske krise og indtog den holdning, at parterne nok skulle finde en løsning. 

“Ved midnat udløber - nu er fristen udløbet - folkeafstemning - Grexit - nej til EU-tilbud.”

Der er skrevet og sagt milliarder af ord om sagen uafbrudt hver dag og nat. Og det meste har været dramatiske vinkler: hvad nu hvis, hvad er risikoen og scenariet hvis etc.

Dramaer og hvis’er som jeg har haft det fint med at være foruden.

Vælter med smarte apps

Svært er det ikke at hoppe på vognen med de smarte apps, og det er jeg selvfølgelig også faldet for et langt stykke hen ad vejen. Man kan jo heller ikke bare fornægte virkeligheden i den verden, man nu engang lever i.

Kunsten er bare, at man ind imellem aktiverer Sl’app’en og tager fat i rødderne og kvaliteten af det miljø, man befinder sig i. Uanset om det er i familie eller venners selskab, om man er i et spændende lokalområde på ferie eller alt muligt andet.

Det smarte er jo også, at selvom man ligger mobilen til at sove for selv at slappe helt af, så vil den altid fortælle dig, hvad der har været, siden du forlod den: opringninger, mails, beskeder etc.

Så kan man lige tage en stund, hvor man får ordnet tingene. Afhængig af, hvad der måtte være kommet kan det jo meget let betyde nogle forkerte tanker i den hjerne, der skulle være på ferie.

På den anden side har man den store fordel i den fagre nye verden, at ens skrivebord ikke er fyldt med tusindvis af gøremål, når man kommer tilbage fra ferien.

Man behøver heller ikke bekymre sig over, hvad der måtte ligge i postkassen. Langt de fleste breve er blevet til emails, og dem har man jo lige set undervejs.

Og er man glad for sit arbejde og måske arbejder i et mindre firma, hvor det er svært lige at blive undværet 100 procent i mange uger, gør det måske heller ikke så meget.

Sålænge ferie ikke er ensbetydende med flugt fra en hverdag, man ikke er glad for.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god og afslappet weekend.

Torben Wilkenschildt