Feriegæster må til lommerne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 29/06/2015 - 12:15
Samfund og Politik
TURISME: Balearerne er klar til at indføre en ny turistskat. Den nyindsatte regeringsleder er ikke bange for upopulære tiltag.
Det bliver dyrere at være turist på populære spanske ferieøer. Den nye regeringsleder, Francina Armengol (PSOE) forsikrer, at hun ikke er bange for at indføre skatter på turisme for at sikre modernisering og høj standard.
Socialdemokraten bliver ny leder af den regionale regering på Balearerne, der tæller de populære ferieøer Mallorca, Ibiza og Menorca. Posten scorede hun takket være støtte fra hendes eget parti, PSIB, Més og Podemos.
I sin indsættelsestale sagde Armengol, at en ”turistskat har til formål at sikre en modernisering af turistsektoren og hjælpe landet til en mere miljøvenlig vækst”.
- Det er ikke er krav, det er en pligt, sagde regeringslederen.
"Vær nu lidt åben"
Hun vil også arbejde for, at parterne inden for turistsektoren når til enighed om en regulering af udbuddet af overnatningssteder og tilbuddet om ”alt inklusiv” for at sikre høj service og bedre arbejdsforhold, skriver eldiario.es
Armengol appellerede til at sektoren ikke blankt afviser nye tiltag.
- Jeg er ikke bange for at sige, at vi er nødt til at skabe øget rigdom for at sikre en bedre fordeling af indtægterne på baggrund af en beskatning, der betyder, at den, der tjener mere, betaler mere i skat. Og så må vi bekæmpe sorte indtægter og skatteunddragelse, sagde regeringslederen.
- Hvis vi står sammen om vores projekter, kan vi klare det. Splittelse og uenighed fører ikke til noget, sagde hun.
Kan måske også interessere dig
Forsvarsminister Margarita Robles: ″Der er en reel trussel″
Erklæringen kommer efter et forsøg på at forstyrre GPS'en på hendes fly til Litauen.
Pebret badetur - Bog-byt i lufthavnen - Örnens Forbandelse
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Hvornår kom julemanden egentlig til Spanien?
Dengang kikkede vi ikke i skorstenen efter julemanden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















