Ferrari på super-tilbud?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 14/02/2017 - 01:00
Krimi og katastrofe
VIDEO: “Ferrari F430 sælges 35 procent under den normale brugtpris ved hurtig handel.”
En Ferrari et godt stykke under normalprisen tiltaler mange bilentusiaster. Og hvis sælgeren er i bekneb for en hurtig handel, gør det jo heller ikke mig noget...
Der er jo trods alt en forskel på om prisen er 95.000 euro eller godt 60.000 euro. Så ud over køreglæde, mens jeg har den, kan jeg måske senere tjene en god skilling på den…?
Mange faldt for fristelsen, da en mekaniker i Sils i Girona i Catalonien annoncerede de lækre fristelser på internettet.
Glæden blev dog ændret til nedtur, da virkeligheden viste dig. Bilen lignede godt nok en Ferrari F430 på en prik i både karrosseri og med det rigtige emblem, men inden for den røde lakering viste bilen sig at være en helt almindelig mellemklassebil, der var blevet ombygget.
Er den mon ægte?
Da politiet fik opsporet svindlerne i mekanikerværkstedet, fandt de forme, i hvilke man havde støbt de nøjagtige Ferrari-karrosseridele. Derefter blev de monteret på den helt almindelige bil, der herefter fremstod som en ægte Ferrari.
VIDEO
Her kan du se poliiet undersøge 'Ferrari-fabrikken'
Da politiet stormede værkstedet, fandt de - ud over de nævnte støbeforme og originale instrumenter- 14 biler, der stort set var klar til at sælge som Ferrarier.
Tre personer blev anholdt under razziaen. Deres business begrænsede sig dog ikke til svindlen med biler, hedder det i pressemeddelsen fra Policia Nacional.
I værkstedhallen fandt politiet også en marihuana-fabrik udstyret med 950 urtepotter til dyrkningen med både køleanlæg, transformere, veltilationsanlæg og varmelamper til dyrkningen.
Alt i alt en god høst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.