Fest over mad
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 11/07/2018 - 01:00
Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Spanierne bruger flere penge på fest og fritid end på mad og sundhed.
Økonomisk opsving gavner husholdningerne og sætter gang i privatforbruget, men det er ikke ligefrem sundhed, der bliver kastet flest penge efter.
Spanierne brugte sidste år det højeste beløb i ti år på diverse udgifter som restauranter, IT, rejser og transport.
Husholdningerne spenderede sidste år 3,5 procent mere i 2016. Fratrukket prisstigninger er beløbet på 2,4 procent.
Flere handler på nettet
Det fremgår af en undersøgelse af familiebudgetter fra Statistisk Institut, som for første gang indeholder e-handelsdata, altså de beløb der bliver brugt til køb på internettet.
Her steg betalingen med hele 24 procent.
Også transportudgifter er steget kraftigt med hele 12 procent, og det giver sig tydeligt udslag i bilsalget og brændstofforbruget.
Nydelse i top, sundhed i bund
Udgifter til restauranter og hoteller er steget, eftersom familierne rejser mere og spiser mere ude. Generelt bruger folk otte procent mere på rejser og restauranter. I gennemsnit beløber det sig til godt 3.000 euro per husstand om året.
Noget mere beskedne er stigningen i udgifter til uddannelse, som steg med 3,8 procent mere på.
Og helt sløjt ser det ud med sundheden. Spanierne bruger kun 1,4 procent mere på sundhed.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.