Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Finder formue i affaldssække

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 02/12/2016 - 12:31

Krimi og katastrofe

KRIMI: To flypassagerer var på vej ud af landet, da politiet opdagede over en million euro på dem.

Guardia Civil-betjente finder over en million euro skjult i affaldsposer i lufthavnen i Barcelona.

Det er den største konfiskering af kontanter foretaget af Civil Guard i år i El Prat-lufthavnen. Det skriver Guardia Civil i en pressemeddelelse.

Blandt andet fandt man 18.268 stk 50-euro sedler!

På vej ud af landet

Fundet blev gjort den 21. november, da betjentene fra sikkerhedsafdelingen i lufthavnen fandt de præcis 1.088.050 euro, der var gemt i to kinesiske statsborgeres bagage.

De var på vej til at boarde et fly til Shanghai i Kina, og ingen af dem havde opgivet, at de havde checket en formue ind.

Guardia Civil-betjente har ansvaret for bagagekontrollen, og det var gennem de forskellige kontrolmekanismer at den hemmelige formue blev opdaget.

Årets fangst

De to kufferter blev sorteret fra og ejerne fundet. Herefter blev kufferterne åbnet, og i den ene lå der 547.650 euro og den anden 542.400 mellem tøj og pakket ind i affaldsposer.

De to kinesiske statsborgere bor i Valencia, den ene er 26 år og den anden 27 år. Ingen af de to havde deklareret pengene i lufthavnen, som loven ellers foreskriver.

Pengene blev konfiskeret og sat ind på en konto, der bruges målrettet på forebyggelse af hvidvaskning af penge. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.