Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fixet på under ét døgn

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/11/2019 - 07:48

Fly & trafik Rejser & oplevelser

FLY & REJSER: Dagen efter Petter Stordalen annoncerede købet af Thomas Cook Airlines Scandinavia, gik SunClass airlines i luften.

Jubelen i både Spies, Ving og det nu tidligere Thomas Cook-flyselskab i Skandinavien kender ingen grænser, efter Petter Stordalen entrerede på scenen onsdag i Stockholm.

Torsdag morgen lettede det første fly med nyt navn og nyt certifikat med kurs mod Kap Verde. Ombord på flyet var 399, som fortrinsvis var danske Spies-gæster.

- Det er fantastisk at kunne starte en ny AOC (Aircraft Operating Certificate) med opstart af driften allerede dagen efter, vi har lukket den gamle. Det er en historisk transaktion, som aldrig tidligere har været gennemført,” siger Per Knudsen, administrerende direktør i SunClass Airlines til check-in.

Per Knudsen fremhæver, at Trafikstyrelsen har ydet en ekstraordinær indsats og udvist stor fleksibilitet for at få gennemført en hurtig godkendelse af den nye AOC. Samtidig har rådgivning fra advokater i Gorrissen Federspiel været med til at sikre en hurtig proces. 

Efter en periode med stor usikkerhed efter Thomas Cook Groups konkurs er flyselskabets cirka 1.200 medarbejdere nu sikret deres arbejde.

SunClass Airlines’ flåde består af i alt 13 fly fordelt på to Airbus A330-200, tre Airbus A330-300 og otte Airbus A321-200.

Når Petter Stordalen betegnes som køberen, er det gennem hans eget selskab Strawberry Group med kapitalfondene Altor og TDR Capital som medinvestorer.

På Strawberry Groups hjemmeside fortæller Petter Stordalen om sin Strawberry filosofi:

"When I was twelve, I loved selling strawberries in my hometown. But I often envied the other sellers who had larger and fresher berries than mine. ”Sell the berries you have, because they are the only berries you can sell”, my father told me. The quote became the ‘Strawberry Philosophy’. Today the berry symbolises more than the legacy of my father. It represents the people and companies that, with their bold ideas and badass determination, have created my business universe – Strawberry”.

 
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.