Flere fly i påsken
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 16/03/2021 - 11:55
Fly & trafik
FLY & REJSE: Efterspørgslen på flyvninger til påsken tager fart, og nu har flere selskaber skruet op.
Efter en lang og ubønhørligt kedelig vinter står folk på spring for at komme ned og mærke solen igen, og i det sekund, smittetallene taler for lempelser, vokser efterspørgslen lynhurtigt.
Som vi skrev i går har det fået Lufthansa og dets datterselskab Eurowings til at skrue betydeligt op for antallet af flysæder i påsken, og nu følger flere efter.
Vueling og EasyJet øger deres tilbud om rejser til Spanien allerede fra slutningen af marts og begyndelsen af april for at dække denne voksende efterspørgsel.
Det skyldes primært stigende efterspørgsel fra Tyskland, men der er også stigende interesse for at flyve fra Schweiz og England. I sidstnævnte tilfælde er kravet koncentreret fra juni, hvor den britiske regering planlægger at ophæve de strenge rejsekrav.
Det er særligt De Kanariske Øer, Balearerne, Málaga og Valencia, der er efterspurgte lige nu.
Vueling har fremskudt starten af tre sommerruter til den 28. marts, som selskabet egentlig først ville starte op fra maj. Det drejer som om forbindelser mellem de tyske byer München og Stuttgart og schweiziske Zürich med Palma de Mallorca.
De ruter kører indtil den 11. april, men de kan forlænges afhængigt af efterspørgsel og bevægelsesfrihed i Europa. Kilder fra det Barcelona-baserede flyselskab bekræfter, at man ovenikøbet studerer flere muligheder for at øge antallet ruter.
Stigning øget med 466 procent
EasyJet har også set en bemærkelsesværdig stigning i bookinger fra Tyskland og Schweiz, når det gælder rejser til Spanien, da begge lande har lempet restriktionerne på at rejse.
Ifølge flyselskabet er bookingerne for de fly, der forbinder Basel og Genève med Spanien, steget med mere end 150 procent i det seneste døgns tid. Og for tyske Berlin er efterspørgslen på fly til Mallorca steget eksplosivt med 466 procent sammenlignet med den foregående uge.
- Hver gang begrænsninger ophæves, ser vi, at der er en underliggende efterspørgsel på at rejse, siger Javier Gándara, EasyJets administrerende direktør for Sydeuropa.
VIGTIG INFORMATION:
Mange af vores Amigos ønsker at benytte det favorable tilbud om test hos Pentabase. MEN, man får ikke rabatten, med mindre man følger vores instruktioner for at få den! Det nytter ikke at Google Pentabase og så tro, man kan få rabatten. Den er udelukkende for Amigos og kan kun fås, hvis du følger instruktionerne i denne artikel.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.