Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flere fly mellem DK og Spanien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/03/2016 - 09:57

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: SAS og Primera Air har offentliggjort splinternye sommerruter til tre spanske destinationer.

Hvis du stadig synes, det er begrænset med afgange til Spanien, er der gode nyheder. 

Flyselskaberne SAS og Primera Air har nemlig lanceret nye ruter til Spanien i den kommende sommerperiode, der officielt begynder, når størstedelen af de europæiske lande går over til sommertid natten til søndag.

Jyske lufthavne i scene

SAS har overrasket ved at oprette en helt ny afgang fra Aarhus Lufthavn til Mallorca, der vil flyve til ferieøen en gang om ugen fra den 27. juni.

Det islandske flyselskab, Primera Air, har doblet op i forhold til SAS og lanceret to nye ruter til spanske storbyer. Det drejer sig om Málaga og Barcelona.

Fra den 13. maj tager selskabet kampen op med Norweigan med en ugentlig afgang fra Aalborg Lufthavn til Málaga, mens du allerede fra den 4. maj kan flyve med Primera Air fra Billund Lufthavn til Barcelona to gange om ugen.

Populære sydeuropæiske destinationer

Oversigten over nye sommerruter bringer generelt godt nyt til folk, der foretrækker sydens sol.

Primera Air har nemlig også tre nye ruter fra Billund til Nice, Venedig og Paris-CDG, der alle tager dig mod varmere himmelstrøg to gange om ugen, mens EasyJet tilbyder dig rejser til Venedig og Lyon fra Københavns Lufthavn, der begge har tre ugentlige afgange.

Derudover vil både SAS og Norweigan have en ugentlig afgang til Boston i USA.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.