Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flere lufthavne i Andalucien

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 28/03/2017 - 01:00

Fly & trafik

FLY & REJSE: Ryanair skyder i vejret som en sand teenager, og den slags vokseværk kræver masser af nyt "tøj". Lavprisgiganten efterspørger flere lufthavne i Sydspanien.

Ryanair ønsker at udvide med ruter til og fra flere lufthavne i Spanien og understreger, at "det er tid til flere regionale lufthavne".

Det skriver pilotforeningen Sepla.es i en pressemeddelelse.

Lavprisflyselskabet har netop startet nye ruter i Vitoria fra slutningen af marts. Den baskiske hovedstad er dermed blevet forbundet med direkte fly til Santiago og Vigo.

Men mere vil som bekendt have mere.

Marketingsdirektør, Kenny Jacobs, siger, at tiden er moden til flere regionale lufthavne, og at det særligt gælder Andalusien. Jacobs har planer om at kontakte de spanske myndigheder med en formel anmodning.

Satser på vinter og folk fra nord

Flyselskabet har en ambition om at være “alle steder i Spanien". Spanien er da også netop et helt perfekt lavprismarked, og Ryanair opererer lige nu i 26 lufthavne. Planen er at udvide til i hvert fald 30 i de kommende år.

Ryanair er begyndt at satse mere på vinterturisme og går målrettet mod nordiske rejsende, der søger natur, god mad og kultur. Et alternativ til sol og strand-tilbudene.

60 procent af Ryanairs passagerer rejser fra april til oktober, og for bare fire år siden var det tal på 70.

Vinterturisme er altså et marked i stigning, som er værd at satse på, og dén melodi kan Ryanair godt synge med på. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.