Flere spanske Norwegian-ruter
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 04/05/2016 - 01:00
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Flygigant åbner ny base på spansk ferieø og lancerer flere flyafgange derfra og til Danmark.
Norwegian fortsætter med at markere sin fremgang på det europæiske flymarked.
Denne gang har det norske lavprisflyselskab åbnet en ny base i Palma de Mallorca, der bliver virksomhedens syvende base i Spanien og den 16. i Europa.
Det skriver hegnar.no.
Husk at like vores facebookside
Selskabets nye base bliver med to fly og vil kreere over 60 lokale arbejdspladser fordelt på piloter, kabinepersonale og de stillinger, der er tilknyttet afdelingen i lufthavnen.
- Spanien er et vigtigt marked for Norwegian med blandt andet flere indenrigsruter mellem de spanske storbyer Madrid, Barcelona og Málaga samt vores mange ruter mellem Spanien og andre dele af Europa, siger Bjørn Kjos, koncernchef i Norwegian, og tilføjer:
- Åbningen vil øge Norwegians tilstedeværelse i regionen og bidrage til den lokale økonomi gennem flere job og øget turisme.
Flere fly mellem Palma og Skandinavien
Efter åbningen af den nye base øger det norske flyselskab deres udbud af rejser mellem Palma og flere skandinaviske byer som København, Oslo Stockholm og Göteborg.
Det er endnu uklart for mange ekstra flyafgange til København og de andre byer, som udvidelsen indebærer.
Norwegian lancerer også nye indenrigsruter mellem Palma de Mallorca og Barcelona samt mellem Palma og Madrid.
Selskabets øvrige baser i Spanien inkluder Madrid, Barcelona, Alicante, Malaga, Las Palmas og Tenerife.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.