Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flere trafikanter overlever

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 06/09/2017 - 11:19

Fly & trafik

TRAFIK: Det er naturligvis aldrig positivt, at 224 personer har mistet livet i trafikken, men det er faktisk det laveste antal nogensinde.

Ifølge spritnye data var juli og august mindre dødbringende i år end nogensinde. Faktisk omkom 31 personer færre i trafikulykker end i 2016, og det er et fald på 12 procent.

Antallet af dødsulykker er også faldet fra den foregående sommer fra 232 dødsulykker i 2016 til 206 i sommer. Det svarer til et fald på 11 procent.

Det skriver Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Der var i alt 110 dødsulykker i juli, hvor 121 personer døde, hvilket er tre færre end i juli sidste år. 

I august var der 96 dødsulykker, hvor 103 mennesker omkom, og det var 28 færre end i august 2016. 

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at august 2017 den med det mindste antal dødsfald, der nogensinde er registreret.

Ikke noget at fejre

Indenrigsminister Juan Ignacio Zoido siger dog, at der ikke er grund til at fejre de data, der blev præsenteret tirsdag - på trods at de er bedre end sidste sommer, da ét enkelt dødsoffer er for meget. 

775 døde indtil videre i år

Fra årets begyndelse og frem til den 31. august er 775 personer omkommet i trafikulykker. Det er 23 færre end i samme periode året før. 

Og faldet har fundet sted samtidig med, at langdistancetrafikken er steget med 4,4 procent. I årets første otte måneder har der været 277,2 millioner kørte ture, hvilket er 11,7 millioner flere end i samme periode året før.

Med regionale briller er der sket en stigning i år i antallet af dødsfald i: Catalonien (15 flere dødsfald), Andalusien (tre), Extremadura (to) og et enkelt mere i Cantabrien, Madrid og Asturien.

Værst på landevejene

Selvom dødsulykker er faldet på både motor- og landeveje, sker de fleste dødsulykker fortsat på landevejene, der tegner sig for 80 procent af det samlede antal dødsfald.

Og frakørsler er stadig det mest risikable sted, hvor 43 procent af dødsfaldene sker. 

Andelen af dødsofre, der ikke var fastspændt med sikkerhedsseler denne sommer er på 28 procent. I tilfælde med dødsofte på cykel og scooter brugte alle de dræbte hjelm, mens en enkelt af de dræbte motorcyklister ikke bar hjelm. De tre dræbte børn under 12 år var alle fastspændt.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.