Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flere udlændinge arbejder

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 23/05/2018 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Næsten to millioner udlændinge var i arbejde i april, og det er det bedste resultat i ti år.

Beskæftigelsen blandt udlændinge steg med 7,38 procent på årsbasis i april. 

Dermed kom 132.750 flere udlændinge i arbejde, og det er det bedste resultat i et årti. I 2008 lød årsstigningen på 8,22 procent.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Antallet af arbejdstagere af udenlandsk oprindelse tilknyttet Seguridad Social var i april på 1.930.622. 

I forhold til marts steg beskæftigelsen med 3,03 procent, svarende til at 56.809 flere kom i arbejde. 

Hvorfra og hvor?

Af de udenlandske arbejdstagere, der er registreret ved den offentlige sygesikring, kommer de største grupper kommer fra Rumænien med 339.631, Marokko 250.782, Kina 101.109, Italien 106,066, Ecuador 70.915. 

Derefter følger England med 65.992, Bulgarien 61.460, Colombia 58.443 og Bolivia 49.429.

Af det samlede antal arbejdstagere af udenlandsk oprindelse kommer de 1.118.504 er fra lande uden for EU og de resterende 812.118 fra EU-landene.

De 1.074.778 udenlandske arbejdstagere i april var mænd og de 855.844 kvinder.

På månedsbasis steg antallet af udenlandske arbejdstagere i alle regioner undtagen i La Rioja, der registrerede et mindre fald på 0,81.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.