Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flot pris til Kongestien

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 04/02/2020 - 07:00

Rejser & oplevelser

OPLEVELSE: En af landets flotteste og mest populære naturoplevelser har fået en pris, og hvis du vil opleve hvorfor, har Spanien i Dag og guide Pia Bruun snart en tur dertil - skal du med?

Det regner ned med priser over den populære og eftertragtede ‘Kongesti’, El Caminito del Rey, og om et par uger, har du selv mulighed for at opleve hele herligheden.

Spanien i Dag har arrangeret en særlig vinterferie-udflugt til den populære natursti, som du kan læse mere om her.

Prisen, som stien senest har modtaget, hedder ‘Ciudad y Territorio Albert Serratosa’ og uddeles af ingeniørkollegiet ‘El Colegio de Ingenieros de Caminos, Canales y Puertos y la Fundación Caminos’.

Genskabelse af historien

Anerkendelsen tildeles El Caminito for det arbejde, der er gjort for genskabelse af et historisk aktiv - i dette tilfælde den sti, der fører ind til de gamle vandkraftværker.

Caminito del Rey er et lysende eksempel på, hvordan man kan bevare de værdier, der har haft betydning for tidligere generationer og som er med til at berige fremtiden for kommende generationer.

I prisen fremgår det, at “Caminito del Rey er et eksempel, som bør følges, når det gælder udnyttelse af historiske elementer og bevarelse af de naturmæssige omgivelser”.

Prisen kommer på et tidspunkt, hvor El Caminito del Rey er i fuld gang med at forsøge at blive en del af Unescos Verdensarv.

17.500 personer har støttet ansøgningen, og der er ingen tvivl om, at de mange priser og anerkendelser er med til at styrke kandidaturet.

Caminito fremmer turismen

El Caminito del Rey har også været med til at fremme antallet af turister og besøgende i lokalområderne ved El Chorro.

Tallet steg sidste år med 4,7 procent til 1,2 millioner besøgende.

Samtidig med stigningen i besøgstallet er der også kommet flere overnatnings- og indkvarteringsmuligheder, som i løbet af de sidste to år er vokset med næsten 28 procent.

Der var sidste år registreret 41.648 overnatningspladser, hvoraf de 12.797 pladser er i turistboliger, 8.078 svarer til overnatningspladser i landejendomme og 6.556 er hotelpladser.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.