Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flot vintervejr

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 04/01/2017 - 11:30

Vejr og natur

VEJR: Stigende temperaturer mange steder og en hel del sol i dag, hvor kun fire provinser er i alarmberedskab.

Lokalt vedholdende tåge i de nordlige, indre egne, Huesca samt de indre egne i Catalonien. Relativt hård frost i Pyrenæerne, hvor vi kan ramme tocifrede minusgrader. Stærk vind i perioder i Ampurdán.

Tåge og oprørt hav sætter fire provinser i forhøjet alarmberedskab i dag. Klik her for flere detaljer

Generelt hele landet

Skyet i Galicien, Extremadura og de nordlige og sydlige indre egne, men det klarer op i eftermiddag. Overvejende letskyet i resten af ​​landet, så der kommer masser af sol.

Faldende temperaturer i den østlige del af de nordlige, indre egne, den øvre Ebro-dal samt i De Iberiske Bjerge. Stigende temperaturer i resten af ​​den sydlige del af halvøen og få ændringer i resten.

I dag klokken 14 

Frost i de indre egne af den nordlige halvdel af halvøen - mest intens i Pyrenæerne, hvor vi kan ramme noget, der ligner minus 10 til 12 grader.

Vind fra nordvest til den østlige del af halvøen og Balearerne, som i perioder frisker op til stærk vind i Ampurdán. Vind fra sydøst til De Kanariske Øer.

Svag vind fra skiftende retninger i resten af landet - eller måske helt vindstille.

I morgen klokken 14

Málaga

Letskyet himmel til klart med nogle højtliggende skyer i perioder. Stigende temperaturer så den står på behagelige 16 til 21 grader om dagen og fem til 13 om natten. Vind fra vest.

Gran Canaria

Letskyet til klar himmel med perioder med højtliggende skyer i eftermiddag. Temperaturer på mellem 17 og 23 grader døgnet rundt.

Vind fra syd på 15 til 25 km/t, som dog aftaget en del i eftermiddag, let vind fra skiftende retninger langs den nordvestlige kyst. I højderne kommer vinden fra syd på mellem 20 og 30 km/t, men den tager også relativt hurtigt af i styrke. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.